Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

NB20:40

#

Den Stridendes Suk.


O, og om saa Alle gjorde mig Modstand, og om saa (hvad der ofte smerter mere end den Mskenes Modstand man kan forstaae maa komme) Uheld følger paa Uheld: Eet bliver der jo dog tilbage o, Gud, Aandens Vidnedsbyrd. Naar Du, som jo raader over Alt, som hvert Øieblik har Millioner Muligheder, naar Du, uendelige Kjerlighed, lader alt Dette gaae mig imod, eller forsaavidt jeg ved Feilgreb selv bevirker noget deraf, naar Du altsaa, uendelige Kjerlighed tillader, at jeg griber saaledes feil, ak naar det da er som drog Du Dig tilbage: eet Samfund er der dog mellem os, Aandens Vidnedsbyrd.

Hvis Aandens Vidnedsbyrd ikke var, saaledes at Du ved Hjælp deraf dog i Grunden holder paa endog Den, Du tungest prøver: saa vidste jeg jo hverken ud ell. ind, saa var det mig jo umuligt at vide, hvor jeg er, om Modstand og Uheld er Din faderlige Tugtelse for at skrække mig tilbage, eller Modstand og Uheld just betyder, at jeg er paa den rette Vei, den trange Vei, hvor Aandens Vidnedsbyrd er det eneste Kjende.