Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

47 X3A289 Angaaende ►Udgivelsen af de senere Skrifter.

Jeg mener saa ganske at kunne forstaae, at hvis jeg nu døde, vilde Virkningen af mit Liv blive overordentlig.

Men paa den anden Side, skal jeg leve, saa maatte jeg jo til at udgive dem.

Da kommer den Tanke frem igjen, men er det dog ikke lidt Utaalmodighed – og sæt saa Du døde Dagen efter, at Du havde udgivet dem!

Sagen er nemlig den. Disse Skrifter vilde kaste et Lys over, hvor Meget der har været mig betroet. Men nu hører det saa ganske til mit Væsen, at synes mindre end jeg er. O, ⓘ detdet] , < et har gjort min ►Genius saa 411 godt at synes en ⓘ SpøgefuglSpøgefugl] , først skrevet Spøgeful, 48 en Letsindig, ►en Egoist o: s: v: medens jeg har arbeidet Dag og Nat. Og det vil ligesom bedrøve min Genius, at jeg selv skal tale ligefrem om hvad Overordentligt der har været mig forundt.

Og dog forstaaer jeg nok, at det i en anden Forstand kan være min Pligt, og at denne ►Krympen sig derved er en Art Selviskhed, medens rigtignok mit Forhold ikke er som ellers, at det plager en Mand at sige ⓘ MereMere] , < mere om sig selv end han er, thi min Collision er omvendt: jeg vil saa gjerne sige mindre.

Ja, jeg tilstaaer det, der var en Vrede, en Indignation i min Sjel, som gjorde, at det gjorde mig saa godt, ►naar 👤Martensen fE blev udraabt som den dybe Genius, den alvorsfulde Χsten, der gjenfødte baade Videnskab og Χstd i 49 Norden – medens jeg var en flygtig Fugl, et løst Hoved o: s: v: Og saaledes paa saa mange Maader.