Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

39 X3A283 Christendom – Lidelse.

I Forhold til alt Andet i Verden gjælder det, at hvis jeg begynder derpaa, da er det muligt, at jeg kan komme godt derfra men ogsaa muligt, at det kan gaae uheldigt – kun ikke i Forhold til Χstd. Kommer her ikke Lidelse, saa har mit Liv heller ikke udtrykt sand Χstd.

Hvis ►dette ikke er saa, saa er Forbilledet paa een ell. anden Maade en Usandhed. Enten saaledes, at Forbilledet kun har udtrykt noget Tilfældigt, (at han ved at 408 leve paa den Tid, fandt en saadan Modstand ⓘ o: D:o: D:og Deslige] tilføjet ) og er altsaa ikke væsentligt Forbilledet, eller saaledes, at der burde være flere Forbilleder (eet udtrykkende, at det Sande er at lide, et andet at det er at svømme oven paa o: D:) og i saa Fald er ⓘ jo »Forbilledet« usandt,jo »Forbilledet« usandt,] , ændret fra det jo usandt at der; først skrevet det jo »Forbilledet« usandt, thi der er kun eet.

Men siger Du: naar 40 et Msk. bekjender sig at være Χsten og saa forresten lever som Andre, saa maa han jo overlade det til Gud, hvorledes det skal gaae ham i Verden.«

Jeg ⓘ vilvil] , først skrevet vin nu ikke tale om, at dette med at bekjende Χstum ►turde have sin ►Mislighed naar ⓘ dervedderved] , først skrevet det ikke skal forstaaes Andet end hvad der nu forstaaes derved i Χstheden: at være døbt som Barn etc, ell. ►som theol. Candidat at søge et Embede; thi skal det ⓘ værevære] , ændret fra at være at bekjende Χstum, saa er det ikke sandsynligt, at man colliderer med denne Verden, medens man vel, christeligt forstaaet, ►andrager et stort Ansvar ved at participere i saadanne Sandsebedrag. Dog det vil jeg nu ikke tale om. Men foruden at bekjende Χstum (at sige jeg er Χsten, og troer hvad en Χsten skal troe), fordres jo ⓘ ogsaa (hvadogsaa (hvad] , < ogsaa, hvad der især svarer til, at der er et »Forbillede« 41 og at sand Χstd. er Efterfølgelse) at handle christeligt.

Forsøg det da, sæt en af det Christeliges Qvalitet mærket Handling ind i Livet, og Du skal vel see Collision. Denne Verden ligger i lutter Relativitet – og det Χstliges Qvalitet er det Absolute: en saadan Handling maa paa Liv og Død collidere med Virkeligheden. ►Vistnok kan intet Msk. end ikke en Apostel i den Grad bære det Absolute idet han sætter det ind, saa det at bære det er at være det – hvorfor ogsaa da det skete, ►Alt brast, Templets Forhæng, Gravene, hele Tilværelsen, al denne Relativitet – men desuagtet vil Collisionen blive livsfarlig.

Men Sagen er, en Handling 42 væsentlig mærket af det Christeliges Qvalitet sees der maaskee ikke een af i hver Generation; det bliver dog kun saadan til en vis Grad, og saa bliver Collisionen ogsaa derefter.