Journalen NB20 : 1850 - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

↩

NB20:27

38 X3A281 Χstdom – Barnedaab.

^[a]Dersom Χstd. saadan ganske ligefrem var et Gode, som et jordisk Gode, Penge fE., saa er det da forklarligt at man saa tidligt som muligt sætter Barnet i Besiddelse deraf.

✂ [a] X3A282 ⓘ ►cfrp.43. Men saa ►underfundigt tales der bestandigt i ►Χstheden. Man siger, at Χstd. er det høieste og største Gode; men man fortier, hvorledes dette da nærmere er at forstaae, at det er i Evighedens Forstand at Χstd. er det høieste Gode, medens den just i jordisk Forstand gjør et Msk. ulykkeligt. – Den Χstne er salig, siger man, men man siger ikke i hvilken Forstand, at dette, efter Χstd.s Mening, er i Evighedens Forstand, medens han i jordisk Forstand er den plagede Mand. – Man siger: Χstd. er Lægedom for Lidelser, men man siger ikke, hvilke Lidelser det er, at Χstd. tænker paa ►Samvittighedens ⓘ AngestAngest] , < Angst, ►Frygt for Dommen o: D: medens den ►til Vederlag for at frelse et Msk. fra disse Lidelser, just lægger jordiske Lidelser paa ham, Timelighedens Lidelser.

Men da Χstd. er et Gode, hvis Første er Forpligtelse til at ville lide for Sandhed: saa er det dog en egen Sag med at haste saa stærkt.

Og fra den anden Side er det dog ogsaa et Spørgsmaal, hvad det kan interessere Χstd., at man i den Grad overlæsser den med Millioner – døbte Χstne, der Intet have ►forresten med Χstd. at gjøre.

Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850