Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

NB20:24

× a

a × »Naaden« – Det Christeliges Reduplication.

Det Christelige har altid en Reduplication i sig. Naar »Naaden« forholder sig til, at jeg saa skal leve sorgløst og lystigt, saa er Naaden taget forfængeligt. Naaden forholder sig til, at jeg ogsaa skal afdøe, hvad Forbilledet samtidigt udtrykte medens Forbilledets Lidelse og Død var Naadens Erhvervelse. Jeg skal ogsaa afdøe – og saa dog frelses ved Naade.

Det msklige Begreb af Naade er: nu skal Du være ganske fri, derfor er det Naade. Det Christelige er: nei, Du skal lide og lide – og saa frelses af Naade.

Man seer let Forargelsens Kjende. Det kan være det naturlige Msk. allerede til Forargelse at skulle høre Tale om Naade, forsaavidt han vil gjøre sig selv retfærdig. Men eh bien siger han, lad det saa være Naade, jeg vil ydmygt tage mod den, men saa vil jeg ogsaa være fri. Ak nei, siger Χstd, Du kommer til at lide og lide – og saa skal Du alligevel ydmyge Dig under, at det er Naade, at Du frelses.

Ak, thi kun Χstd. har Guds-Forestillingen om, hvor uendelig ophøiet Gud er; vi Msker vi gjøre Gud temmelig ubetydelig.


#