Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

22X3A272Dette er da let at see, at et Msk. skal være bragt meget yderligt for at tage sin Tilflugt til en Korsfæstet. Sandt nok, nu siger man: han leed og døde ⓘ justjust] tilføjet for at frelse mig. Godt, men netop lige saa sandt er det, at hans hele Liv der var Lidelse, var for at efterlade mig et Fodspor.

401ⓘ DetDet] , først skrevet Der gaaer jo dog virkelig ⓘ ikkeikke] tilføjet an fra en Korsfæstet at svinge af ind paa en ►Dandsebod, at lade ham være korsfæstet for at jeg skal leve paa ►den Melodie: fryd Dig ⓘ vedved] tilføjet Livet – og endnu engang fryd Dig ved Livet ganske ugeneret, thi der er En, som har ladet sig korsfæste for Dig. Selv om det var muligt, at den Korsfæstede, kunde ►være faldet paa noget saadant, det vilde dog være ethvert bedre Msk. anstødeligt.

Middelalderens Feil var al denne klosterlige Askese. Det som derimod Χstd. fordrer af den Χstne er at vidne for Sandhed – og saa kommer Lidelse nok.