Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

X3A433484Sandsebedrag.

Just den Geistlige, hvis Liv fra Morgen til Aften er ⓘ verdsligverdslig] , først skrevet i Klogskab, just han vil ogsaa føle meest Trang til, engang imellem, eller een Gang om Ugen at græde over disse ophøiede Dyder, som han ►i en stille Time skildrer. Det vil maaskee qua Stemning være sandt i ham i Øieblikket men det er Digterisk, eller Digter-Forholdet, det er som naar ►den 266 Yppige føler Trang til at digte Idyller, ell. som naar et forulykket Subjekt føler Trang til at hensmelte i Taarer ved Tanken om en Dyds-Helt.

En saadan Talers Bevægethed ►anslaaer Tilhørerne nu høit, og glemme, at den Art Bevægethed er lige det Modsatte, et indirecte Modbeviis. En, der virkelig til daglig Brug kæmper for at gjennemføre det Religieuse i sit Liv, han vil neppe være saa glødende og henrivende; thi i ham er det ikke Modsætningens Digter-Trang.

267Og naar saa en saadan grædende Taler en lang Tid fE ved Sygdom eller Deslige har været forhindret i at prædike – saa fortæller hans Familie rørt, at han længes efter sin Prædikestoel. ►Jo, jeg takker, saaledes længes jo ogsaa en Skuespiller i lignende Tilfælde efter ►Bredderne, og en gl. Comediegænger efter Theateret. Naar man har en lille Smule Phantasie, lidt Gave – og saa sit daglige Liv i ganske andre Categorier: saa kan det jo nok være ⓘ en Trangen Trang] tilføjet , som en Vellyst, at træde frem, at skildre denne Ophøiethed, at henrives og at henrive, at foranledige Forvexlingen, 268 at man selv er en Saadan, at fornemme Menighedens Spænding, at tage en qvindelig Ungdoms Taarer o: s: v: – aah jo det er ret ►exquisit.