Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

NB20:161

Udgivelsen af Skriftet: 📖 om min Forfatter-Virksomhed.



»📖 Om min Forfatter-Virksomhed« maa holdes tilbage endnu. Det er mig som vilde det forstyrrende komme »📖 Indøvelse i Christendom« for nær, saa de gjensidigen svækkede hinanden, om jeg end i en anden Forstand fatter, at det kunde blive mere imponerende.

Men hvad der er Hovedsagen: Aanden vil i den Henseende ikke ret komme over mig, saa jeg føler den fulde Hvile og Ro i, at nu er Øieblikket, hvad jeg følte i Forhold til Øieblikket for Udgivelsen af Indøvelse i Christendom.

Forskjellen om Aanden er over mig eller ikke, om der er den ubetingede Enighed i mig eller ikke, kjender jeg strax paa, at i sidste Tilfælde kan jeg ikke lade være at tænke paa det Enkelte, at forandre Noget, nu her, nu der i det Enkelte. I det andet Tilfælde falder dette mig slet ikke [ind], fordi mit Sinds hele Opmærksomhed ene, og enigt med sig selv, er fæstet paa, at nu er Sagen befalet i Guds Haand, jeg har sluppet den.

Gud veed, jeg vilde i en vis Forstand gjerne give »📖 om min Forf. V.« ud nu, for saa ret at være fri, men da jeg ikke ret kan finde dette ubetingede Samtykke i mig tør jeg ikke, hvad enten det nu er en Feil af mig, at jeg ikke finder dette Samtykke, at jeg dog maaskee, uden at jeg ret selv mærker det, vil spare mig selv, eller det just er det Rette, og jeg gjør rigtigt i ikke at give efter for en Utaalmodighed, der i en anden Forstand er i mig efter at udgive det nu. Jeg veed det ikke; men jeg befaler mig Gud i Vold, han passer nok paa, naar Øieblikket er der, at jeg saa finder i mig den fulde Enighed om at jeg nu skal udgive det.


#