Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

X3A411471De Samtidiges Dom om mig.

Nu vil der vel atter blive et Vræl om, at jeg kun forkynder ►Loven, ►urgerer for stærkt ⓘ Efterfølgelse o:Efterfølgelse o:] , først skrevet Efterfølgelse, D: o: D: (uagtet ►jeg dog i Forordet til den nye Bog Indøvelse i Χstd. har 233 udviist Naaden.) Og det vil hedde: herved kan man ikke blive staaende, man maa gaae videre – til Naaden, hvori der er Ro og Hvile.

Ja I ►præker en god Støvle. For Gjennemsnittet af Msker er Χstd. skrumpet sammen til en reen Ubetydelighed en parodisk Udgave af Læren om Naaden, at man som Χsten ganske lade fem være lige og ►regne paa Guds Naade.

Men fordi hele det Christelige saaledes er skrumpet sammen til en Ubetydelighed, saa kan de ikke kjende det igjen, naar man ►sætter dets pathetiske Momenter 234 ud. De har det Hele i ⓘ etet] , < eet uendeligt tomt ►Indbegreb – og saa mene de at være videre end den successive Udfolden af de pathetiske Momenter.

Men Intet kan saa let ►tages forfængeligt som Naaden; og saasnart Efterfølgelsen ganske udelades, saa er Naaden taget forfængeligt. Men den Art Forkyndelse er det Mskene synes saa godt om.