Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

NB20:121

#

Apostelens Liv, hvilket Indbegreb af Lidelser.

Først mene de at forstaae Χstus saaledes, at det er et jordisk Rige han vil stifte. De slutte sig jublende til ham, have vel meent aldrig noksom at kunne takke ham, at han just valgte dem, føle saa hele Magten »at endog Aanderne vare dem underdanige.«

Saa forandres Ordren. Det lyder paa Lidelse. Det maa jo næsten været dem, som havde Χstus bedragersk lokket dem ud.

Imidlertid, de byde endnu engang – de ville vove Livet med ham.

Saa viser det sig dog, da det kommer til Stykket, at de blive bange.

Saa den Smerte at have fornegtet ham – og den i al den Tid han var død.

Saa Opstandelsen Himmelfarten – og saa begynder dette Liv fuldt af Møie og Besvær.