Kierkegaard, Søren Journalen NB20 : 1850

X3A375 At ►afdøe.

Et Msk. kan være bragt til det Punkt, at han forstaaer, at han nu bør begynde at afdøe. Men see det bliver ikke til Noget. Saa er det ligesom Gud sagde: lad Du nu mig faae fat, thi naar Du selv skal slaae Dig, saa er der ingen Fynd i Slagene.

Men forsaavidt er der dog nogen Aftale forud, at Msk. selv forstaaer, at det 180 er ham ►tjenligt, at Sligt hænder ham. Men i Smertens første Øieblik bliver han saa fortumlet, at han taber baade Næse og Mund, glemmer Alt, ⓘ alal] , < at Forstaaelse. Dog kommer det nok igjen.