Kierkegaard, Søren Journalen NB20

X3A409 Forbilledet

Da ►👤J.Χstus levede, var han jo Forbilledet; Troens Opgave ikke at forarges ⓘ paapaa] , først skrevet men dette enkelte Msk, som er Gud, men at troe – og saa at følge Χstum ⓘ efter,efter,] , ændret fra efter blive Discipel.

Saa døer Χstus. 228 Nu indtræder den væsentlige ⓘ ForandringForandring] , først skrevet D ved ►Apostelen 👤Paulus. ►Han lægger uendelig Eftertrykket paa Χsti Død som Forsoningen; Troens Gjenstand bliver Χsti Forsonings ⓘ DødDød] , først skrevet L.

Saaledes fjernes Forbilledet mere, qua Forbilledet. Saa længe Χstus ⓘ levedelevede] , herefter er slettet og var og altsaa Forbilledet gik og stod herpaa Jorden: var Tilværelsen som sprengt – det Absolute sprenger altid Tilværelsen.

470Nu indtræder Forandringen: Forbilledet vendes saaledes, at just dets Død, dets Forsoning[s]-Død bliver ⓘ DetDet] , < det, som især fremhæves.

229Medens Apostelen foredrager denne Lære, udtrykker imidlertid hans Liv Efterfølgelsen. Men at Intet ⓘ blasphemiskblasphemisk] , først skrevet sk skal fremkomme, som meente Apostelen ved sin Efterfølgelse at naae Χstus, bortdrager han Opmærksomheden fra ⓘ EfterfølgelsenEfterfølgelsen] , først skrevet For og fæster den afgjørende paa Forbilledets ⓘ ForsoningsForsonings] , < forsonings Død.

Dette er Χstd. for os Msker. Χsti Liv paa Jorden er Χstd., som intet Msk. kan udholde den.

►Saa i Tidernes Løb blev Efterfølgelsen igjen misforstaaet fremhævet.

►👤Luther vendte saa igjen Forholdet rigtigt.

Men nu misbrugte 230 man 👤Luther, udelod aldeles Efterfølgelsen og ►tog »Naaden« forfængelig.

Efterfølgelsen skal være der, men ikke saaledes at man bliver sig selv vigtig ved den ell. vil ved den fortjene Saligheden. Nei Naaden er det afgjørende.

Men skal Forholdet være det sande, saa skal »Naaden« just Naaden foredrages af En, hvis Liv endog i strengeste Forstand udtrykker ⓘ Efterfølgelsen.Efterfølgelsen.] , først skrevet Efterfølgelsen – Er ⓘ DenDen] , < den, som forkynder Naaden, En, hvis Liv udtrykker det Modsatte af Efterfølgelse: saa er det Naadens ►Forfængeliggjørelse. Nei, men naar 231 En, hvis Liv endog strengt udtrykker Efterfølgelsen, forkynder Naaden, saa er Forholdet det sande, Naaden ►holdes i Sandhed i Priis. Jo nærmere det, msklig talt, kunde synes at en Saadan var efter næsten at have ►Fortjenester – desto sandere saa hans Forkyndelse af, at det er ►idel Naade, at et Msk. frelses.

Man seer atter her, at Χstd. er i Forhold til, ►hvo der forkynder den – altsaa dog vel saa langt som muligt fra en »Lære.«