Kierkegaard, Søren Journalen NB20

235 X3A413 Den indirecte Meddelelse

Det er ikke saa, at den ligefremme Meddelelse er høiere end den indirecte. Nei, o nei. Men Sagen er: der er aldrig født noget Msk, der endog blot nogenlunde kan bruge den indirecte Meddelelse end sige hele sit Liv igjennem. Thi vi Msker trænge til hinanden, og allerede deri ligger det ligefremme.

472Kun Gud-Msket er lutter indirecte Meddelelse fra Først til Sidst. Han trængte ikke til Msk. – men de uendeligt til ham; han elsker Mskene – men i sin Forestilling om hvad Kjerlighed [er], han forandrer sig derfor ikke end ikke det mindste i Retning af 236 deres Forestilling, taler ikke saaledes ligefrem, at han tillige opgiver den Forargelsens Mulighed som ►hans Existents i Tjener Skikkelse er.

Naar et Msk. bruger indirecte Meddelelse er det paa een ell. anden ⓘ [Maade]Maade] , således også EP, Pap. noget ►Dæmonisk, uden at dette behøver at tages i ond Forstand, men saaledes som fE 👤Socrates.

Men sandeligen den ligefremme Meddelelse gjør Livet ganske anderledes let. Noget Andet er, om det ikke for En, der maaskee ►selvisk (altsaa i ond Forstand dæmonisk) havde brugt indirecte Meddelelse kan være ydmygende at 237 bruge ligefrem Meddelelse.

Jeg har oftere følt Trang til ⓘ atat] , foran er slettet ligefrem bruge ligefrem Meddelelse (medens det da ►naturligt maa erindres, at ►selv i den Tid jeg har brugt den, er det dog langtfra heelt gjennemført, og jo kun en kort Tid) men det har været mig, som vilde jeg skaane mig ⓘ selv,selv,] , først skrevet selv. som kunde jeg udrette mere ved at holde ud. Om der ogsaa heri kan være Stolthed, det veed Gud bedst: for Gud turde jeg hverken bekræfte ell. benegte, thi ►hvo kjender saaledes sig selv.

Jeg siger, det ⓘ harhar] , ændret fra er, naar jeg betragter det tilbagelagte Stykke af mit Liv, været mig som var det ikke umuligt, at der skjulte sig noget Høiere 238 bag mig. Det var ikke umuligt. Mere siger jeg ikke. Hvad har jeg saa gjort? Jeg har sagt: jeg bruger indtil videre intet Middel, som vilde forstyrre denne Mulighed, hvis den var der som fE ved for tidlig ligefrem Meddelelse. Det er ligesom naar en Fisker seer Floddet bevæge sig – det var muligt Bid, muligt var det ogsaa Søens Bevægelse. Men siger Fiskeren: trække op gjør jeg ikke; thi saa har jeg udtrykt, at jeg har opgivet denne Mulighed, maaskee kommer det igjen og viser sig at være ⓘ BidBid] , først skrevet F.

For mig har den indirecte Meddelelse været instinktagtigt i mig, fordi jeg jo ►i at ⓘ værevære] , først skrevet udvikle Forfatter tillige har 239 udviklet mig ⓘ selvselv] , først skrevet f, og altsaa den hele Bevægelse er bag473lænds, hvorfor jeg ikke fra Første af kunde sige min Plan ligefrem, medens jeg vel kunde mærke paa ⓘ migmig] , først skrevet s selv, at der ⓘ giæredegiærede] , først skrevet boede Meget i mig. Og desuden saa har ogsaa Hensynet til ►»hende« gjort at jeg maatte være forsigtig. Jeg kunde gjerne strax have sagt: jeg er religieus Forfatter. Men hvor turde jeg det, efter, for om muligt at hjælpe hende, ►at have sat ⓘ det Bedragdet Bedrag] , < den Gaade, at jeg var en Skurk. Egl. er det hende, ɔ: ►mit Forhold til hende, der har lært mig indirecte Meddelelse. Hun 240 kunde kun hjælpes ⓘ vedved] , ændret fra til en Usandhed mig ►betræffende, ellers troer jeg hun havde mistet sin Forstand; at Collisionen var en religieus vilde aldeles have forvirret hende, og derfor har jeg maatte være saa uendelig forsigtig. Og ►først da jeg havde hende forlovet ⓘ igjenigjen] tilføjet og gift ⓘ harhar] , foran er slettet igjen jeg betragtet mig selv som fri forsaavidt.

Ved Hjælp af et reent ⓘ PersonligtPersonligt] , < personligt er jeg saaledes atter her blevet hjulpet til ⓘ NogetNoget] , < noget efter en langt større Maalestok, hvilket jeg saa successive dybere og dybere har forstaaet.