Indhold
- NB20:1 NB20. etiket på bindets forsid...
- NB20:2 Angaaendepå forpermens indersi...
- NB20:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB20:4 Ofte nok er det sagt, at derso...
- NB20:5 Angaaende en Yttring i Eftersk...
- NB20:6 Af Tersteegen: Wer glaubet, de...
- NB20:7 Christendommens Umulighed for ...
- NB20:8 Martensen – og jeg. At det sku...
- NB20:9 Christendommens Collision. Naa...
- NB20:10 Den strenge Christen bør være ...
- NB20:11 Den høieste Form af Gudelighed...
- NB20:12 Hvorledes det gik til med Tilb...
- NB20:13 At forvandle Lidet til Meget. ...
- NB20:14 Nødvendigheden af en Geistligh...
- NB20:15 Mellembestemmelsen mellem Idea...
- NB20:16 »NaadenSSide.« At faae Lov at ...
- NB20:17 Naaden – ΧsthedenChristenheden...
- NB20:18 En Kan en Poeniterende kan bed...
- NB20:19 Dette er da let at see, at et ...
- NB20:20 Mon virkelig Biskop Mynster tø...
- NB20:21 Martensen – og mig. Martensen ...
- NB20:22 Dag-Pressen. Det der har fremb...
- NB20:23 Sammenblanding af Jødedom og Χ...
- NB20:24 × a Det Christelige har altid ...
- NB20:25 Dag-Pressen. At Love mod den s...
- NB20:26 Jesuiterne – Dag-Pressen. Jesu...
- NB20:27 ΧstdomChristendom – Barnedaab....
- NB20:28 Christendom – Lidelse. I Forho...
- NB20:29 Ulykkelig – Skyldig. Mod den U...
- NB20:30 At stride med MskeneMenneskene...
- NB20:31 MisforholdetHele mellem Christ...
- NB20:32 Det er skjønt i en Psalme til ...
- NB20:33 Den nu brugelige Christendoms ...
- NB20:34 Angaaende Udgivelsen af de sen...
- NB20:35 Mulighed – Virkelighed. Nu dec...
- NB20:36 R. Nielsen. Det hvorpaa Accent...
- NB20:37 Christendom – Jødedom. Alene s...
- NB20:38 Christendom – at afdøe. at det...
- NB20:39 Lærer – Discipel. I Almindelig...
- NB20:40 Den Stridendes Suk. O, og om s...
- NB20:41 »Klosteret« var dog et point d...
- NB20:42 Det var en rigtig Bemærkning i...
- NB20:43 Om mig selv. Ogsaa af den Grun...
- NB20:44 Christendom – Mennesket. »Men ...
- NB20:45 I Prædiken over Epistelen paa ...
- NB20:46 Martyriet. Selv Martyrierne vi...
- NB20:47 Den grundtvigske Tale om det d...
- NB20:48 I een Forstand har dog Burgers...
- NB20:49 Armod. Eet er ganske vilkaarli...
- NB20:50 Det er Existentsen der prædike...
- NB20:51 Fremskridt i mit Liv. Hvor meg...
- NB20:52 Om mig selv. Fordum satte jeg ...
- NB20:53 Om mig selv. Ogsaa saaledes er...
- NB20:54 Den strenge Χstd.Christendom M...
- NB20:55 14. Journalen NB20, s. 75, med...
- NB20:56 Svinget i Aandens Verden. Det ...
- NB20:57 Det ved et Mirakel af ΧstusChr...
- NB20:58 En Socrates i ΧsthedenChristen...
- NB20:59 Brylluppet i Cana. Christenhed...
- NB20:60 At bede i ΧstiChristi Navn. De...
- NB20:61 Da jeg havde udgivet Afsl. Eft...
- NB20:62 Syndsforladelse. Hamann citere...
- NB20:63 Det blot MskligeMenneskelige –...
- NB20:64 I sin Prædiken om »den christe...
- NB20:65 Tro – en Stræben Det er ganske...
- NB20:66 Gives der et privat Forhold ti...
- NB20:67 Kan en theol.theologiae Candid...
- NB20:68 Anonymitet. Ogsaa saaledes har...
- NB20:69 Vor Tids religieuse Tilstand e...
- NB20:70 Et nyt Beviis for BibelensΧChr...
- NB20:71 Vor Tids Trang i religieus Hen...
- NB20:72 Om mig selv. Dersom der ellers...
- NB20:73 At give Forargelse – at tage F...
- NB20:74 En Overeenskomst mellem Χsthed...
- NB20:75 Spøg i Alvor. I en af Luthers ...
- NB20:76 Luther – og Forholdet i Protes...
- NB20:77 Menneskeligt Vrøvl. Idag talte...
- NB20:78 Brødre-Menigheden accentuerer ...
- NB20:79 Christeligt er det aldeles uri...
- NB20:80 At afdøe er at betragte Alt so...
- NB20:81 Hvad der binder til ΧstusChris...
- NB20:82 Gud tilbedes ikke ved Stemning...
- NB20:83 Om mig selv Jeg har fra tidlig...
- NB20:84 Brug ikke Din Klogskab til at ...
- NB20:85 Om mig selv. Paa Grund af den ...
- NB20:86 Svinget i ΧstdommensChristendo...
- NB20:87 Christelig Rangforordning. Ran...
- NB20:88 Bibelen – for »den Enkelte.« T...
- NB20:89 »hiin Enkelte« Noget af det de...
- NB20:90 Mange, Mange har der været, so...
- NB20:91 Christus aabner sin Favn og si...
- NB20:92 ΧstusChristus døer for at frel...
- NB20:93 ΧstdommenChristendommen fordre...
- NB20:94 Pastor Smith sagde idag i en S...
- NB20:95 O, hvis jeg skulde ønske mig N...
- NB20:96 Enhver anden Bekymring finder ...
- NB20:97 Besynderligt. I Verden, i Hand...
- NB20:98 Biskop Mynsters Ulykke er egl....
- NB20:99 Absolut Hengivenhed mod Gud. D...
- NB20:100 Aandens Vidnedsbyrd er stricte...
- NB20:101 .... Og selv om det var saa, a...
- NB20:102 At Χstd.Christendom ikke passe...
- NB20:103 Bedrag og atter Bedrag. Der sæ...
- NB20:104 Der gives en vis Art Prædikefo...
- NB20:105 Galimathias. Man beder Gud om ...
- NB20:106 Uendelige Veemod, hvilken dog ...
- NB20:107 Det Gamle – og Mit. Det Gamle ...
- NB20:108 Prædike-Sviig. Jeg erindrer at...
- NB20:109 Mulighed – Virkelighed. Nu dec...
- NB20:110 Den Gang da Χstd.Christendom k...
- NB20:111 Hos Montaigne2den Bog 16 Capit...
- NB20:112 O, som den Søsyge for Mathed o...
- NB20:113 Apostlenes Situation Hvor ræds...
- NB20:114 At afdøe. Et Msk.Menneske kan ...
- NB20:115 Det Alt dreier sig om, hvad ma...
- NB20:116 Kommer hid alle I. Dersom det ...
- NB20:117 Gud – ΧstusChristus Naar et Ms...
- NB20:118 Om mig selv. ... Dette er som ...
- NB20:119 Christelig Snaksomhed. O, det ...
- NB20:120 Angaaende Udgivelsen af de fær...
- NB20:121 Apostelens Liv, hvilket Indbeg...
- NB20:122 Lydighed – Kraft til at befale...
- NB20:123 Mildhed og Mildhed bliver man ...
- NB20:124 Veemod. Her sidder jeg i disse...
- NB20:125 Χstd.Christendommen er egl.ege...
- NB20:126 Hvad er det at være en sand Χs...
- NB20:127 Om mig selv. Saaledes har jeg ...
- NB20:128 Om mig selv. At fremstille Χst...
- NB20:129 »Ingen kan tjene to Herrer« me...
- NB20:130 Smaa Notitser. Iaar træffer de...
- NB20:131 Speculationen. Man speculerer ...
- NB20:132 Den ubetingede Hengivelse. Ube...
- NB20:133 Hvad er det at være Christen? ...
- NB20:134 At slutte sig til det Bestaaen...
- NB20:135 I Prædikenenover Epistelen paa...
- NB20:136 Underfundigheden i det af mig ...
- NB20:137 Vanvittig Comik. Scene paa Dom...
- NB20:138 ... Dersom jeg saae en ung zar...
- NB20:139 Om Efterfølgelse. Veed De da m...
- NB20:140 »Hvorledes skal man da overhov...
- NB20:141 Biskop Mynster. Saaledes har h...
- NB20:142 Mit, Misforstaaelsens Forhold ...
- NB20:143 Den nye Prædikeform maa for de...
- NB20:144 Det at ønske sig at have været...
- NB20:145 Et Sted hos Luther. Det slog m...
- NB20:146 Christendommen er i Forhold ti...
- NB20:147 Det er en ypperlig Historie, j...
- NB20:148 Forbilledet Da J.ΧstusChristus...
- NB20:149 Suk. Ak, stundom kan det være ...
- NB20:150 De Samtidiges Dom om mig. Nu v...
- NB20:151 Intet fæster en Ting dybere in...
- NB20:152 Den indirecte Meddelelse Det e...
- NB20:153 Mynster. Saa prædiker Mynster ...
- NB20:154 Den bestaaende Kirke – min Pos...
- NB20:155 I gl.gamle Dage bestod Askesen...
- NB20:156 I Danmark er aandelig ingen Fa...
- NB20:157 Præsterne ivre mod Coelibatet ...
- NB20:158 15. Journalen NB20, s. 247, me...
- NB20:159 Du som har elsket os først, o ...
- NB20:160 Den 8te September! Evangeliet:...
- NB20:161 Udgivelsen af Skriftet: om min...
- NB20:162 Det christelige Eenfoldige er ...
- NB20:163 Et ypperligt Ord af Stilpo, so...
- NB20:164 Bekymringen for en evig Saligh...
- NB20:165 Som et Mske er, saa er hans Ch...
- NB20:166 Fredens Evangelium Saaledes ka...
- NB20:167 Overlegenheds Lidelse. Ja naar...
- NB20:168 At være Ingenting. Det Uendeli...
- NB20:169 Min Thesis. Min Thesis er ikke...
- NB20:170 Altid Sandsebedrag, altid vil ...
- NB20:171 Sandsebedrag. Just den Geistli...
- NB20:172 Min Fremstilling skal være en ...
- NB20:173 Mynster har dog oprindeligen h...
- NB20:174 Stats-Kirken. Hvilken Lykke fo...
- NB20:175 Pietisme. Ja vist er Pietisme ...
- NB20:176 16. Journalen NB20, s. [274], ...
Alle forekomster
235 X3A413 Den indirecte Meddelelse
Det er ikke saa, at den ligefremme Meddelelse er høiere end den indirecte. Nei, o nei. Men Sagen er: der er aldrig født noget Msk, der endog blot nogenlunde kan bruge den indirecte Meddelelse end sige hele sit Liv igjennem. Thi vi Msker trænge til hinanden, og allerede deri ligger det ligefremme.
472Kun Gud-Msket er lutter indirecte Meddelelse fra Først til Sidst. Han trængte ikke til Msk. – men de uendeligt til ham; han elsker Mskene – men i sin Forestilling om hvad Kjerlighed [er], han forandrer sig derfor ikke end ikke det mindste i Retning af 236 deres Forestilling, taler ikke saaledes ligefrem, at han tillige opgiver den Forargelsens Mulighed som ►hans Existents i Tjener Skikkelse er.
Naar et Msk. bruger indirecte Meddelelse er det paa een ell. anden ⓘ [Maade]Maade] , således også EP, Pap. noget ►Dæmonisk, uden at dette behøver at tages i ond Forstand, men saaledes som fE 👤Socrates.
Men sandeligen den ligefremme Meddelelse gjør Livet ganske anderledes let. Noget Andet er, om det ikke for En, der maaskee ►selvisk (altsaa i ond Forstand dæmonisk) havde brugt indirecte Meddelelse kan være ydmygende at 237 bruge ligefrem Meddelelse.
Jeg har oftere følt Trang til ⓘ atat] , foran er slettet ligefrem bruge ligefrem Meddelelse (medens det da ►naturligt maa erindres, at ►selv i den Tid jeg har brugt den, er det dog langtfra heelt gjennemført, og jo kun en kort Tid) men det har været mig, som vilde jeg skaane mig ⓘ selv,selv,] , først skrevet selv. som kunde jeg udrette mere ved at holde ud. Om der ogsaa heri kan være Stolthed, det veed Gud bedst: for Gud turde jeg hverken bekræfte ell. benegte, thi ►hvo kjender saaledes sig selv.
Jeg siger, det ⓘ harhar] , ændret fra er, naar jeg betragter det tilbagelagte Stykke af mit Liv, været mig som var det ikke umuligt, at der skjulte sig noget Høiere 238 bag mig. Det var ikke umuligt. Mere siger jeg ikke. Hvad har jeg saa gjort? Jeg har sagt: jeg bruger indtil videre intet Middel, som vilde forstyrre denne Mulighed, hvis den var der som fE ved for tidlig ligefrem Meddelelse. Det er ligesom naar en Fisker seer Floddet bevæge sig – det var muligt Bid, muligt var det ogsaa Søens Bevægelse. Men siger Fiskeren: trække op gjør jeg ikke; thi saa har jeg udtrykt, at jeg har opgivet denne Mulighed, maaskee kommer det igjen og viser sig at være ⓘ BidBid] , først skrevet F.
For mig har den indirecte Meddelelse været instinktagtigt i mig, fordi jeg jo ►i at ⓘ værevære] , først skrevet udvikle Forfatter tillige har 239 udviklet mig ⓘ selvselv] , først skrevet f, og altsaa den hele Bevægelse er bag473lænds, hvorfor jeg ikke fra Første af kunde sige min Plan ligefrem, medens jeg vel kunde mærke paa ⓘ migmig] , først skrevet s selv, at der ⓘ giæredegiærede] , først skrevet boede Meget i mig. Og desuden saa har ogsaa Hensynet til ►»hende« gjort at jeg maatte være forsigtig. Jeg kunde gjerne strax have sagt: jeg er religieus Forfatter. Men hvor turde jeg det, efter, for om muligt at hjælpe hende, ►at have sat ⓘ det Bedragdet Bedrag] , < den Gaade, at jeg var en Skurk. Egl. er det hende, ɔ: ►mit Forhold til hende, der har lært mig indirecte Meddelelse. Hun 240 kunde kun hjælpes ⓘ vedved] , ændret fra til en Usandhed mig ►betræffende, ellers troer jeg hun havde mistet sin Forstand; at Collisionen var en religieus vilde aldeles have forvirret hende, og derfor har jeg maatte være saa uendelig forsigtig. Og ►først da jeg havde hende forlovet ⓘ igjenigjen] tilføjet og gift ⓘ harhar] , foran er slettet igjen jeg betragtet mig selv som fri forsaavidt.
Ved Hjælp af et reent ⓘ PersonligtPersonligt] , < personligt er jeg saaledes atter her blevet hjulpet til ⓘ NogetNoget] , < noget efter en langt større Maalestok, hvilket jeg saa successive dybere og dybere har forstaaet.