Kierkegaard, Søren Journalen NB20

36 X3A279 Dag-Pressen.

At Love mod den som ►ordentlig kunde ramme den, skulde være en Umulighed, er ikke min Mening. Men min Mening er det rigtignok, at ⓘ DetDet] , først skrevet det, der skal frelse Mskheden fra dette Onde (over hvilket 👤Satan selv stolt har triumpheret, og sagt: endelig har jeg da opfundet en Fordærvelse, der er saaledes ►betrygget, at enhver Forholdsregel mod den er praktisk urealisabel) er noget ganske Andet: ⓘ sandsand] , < sande Χstd.

En lille Flok sande Χstne, spredte ad som Enkelte, de ville kunne tage den Sag op. Ved sande Χstne forstaaes saadanne, der troe og hvis Liv udtrykker, at dette Liv er indviet til Lidelse for Sandhed; der er i deres Handlen ingen Vaklen, som ►regnede de dog saa smaat paa, at man ogsaa kunne tjene Sandheden – og gjøre Lykke i denne Verden.

See saadanne Folk de ere Afdøde, kun de formaae at ►drive 37 Sagen igjennem.

Den idelige ►Raaben paa, at det skulde være en Umulighed at faae Magt med Dag-Pressen, er blot et Udtryk for, hvorlidet de nu levende Msker have Begreb om hvad det vil sige at ville lide for Sandhed, at sætte et heelt Liv ind; er blot et Udtryk for, hvor ►blødagtigt Mskene nu leve. Og det negter jeg da ikke, at for saadanne Folk som de Nulevende, vilde det rigtignok være en Umulighed at ►tage det op med Pressen, Folk, som ingen Evighed have at haabe paa, og intet Liv at offre.