Indhold
- NB20:1 NB20. etiket på bindets forsid...
- NB20:2 Angaaendepå forpermens indersi...
- NB20:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB20:4 Ofte nok er det sagt, at derso...
- NB20:5 Angaaende en Yttring i Eftersk...
- NB20:6 Af Tersteegen: Wer glaubet, de...
- NB20:7 Christendommens Umulighed for ...
- NB20:8 Martensen – og jeg. At det sku...
- NB20:9 Christendommens Collision. Naa...
- NB20:10 Den strenge Christen bør være ...
- NB20:11 Den høieste Form af Gudelighed...
- NB20:12 Hvorledes det gik til med Tilb...
- NB20:13 At forvandle Lidet til Meget. ...
- NB20:14 Nødvendigheden af en Geistligh...
- NB20:15 Mellembestemmelsen mellem Idea...
- NB20:16 »NaadenSSide.« At faae Lov at ...
- NB20:17 Naaden – ΧsthedenChristenheden...
- NB20:18 En Kan en Poeniterende kan bed...
- NB20:19 Dette er da let at see, at et ...
- NB20:20 Mon virkelig Biskop Mynster tø...
- NB20:21 Martensen – og mig. Martensen ...
- NB20:22 Dag-Pressen. Det der har fremb...
- NB20:23 Sammenblanding af Jødedom og Χ...
- NB20:24 × a Det Christelige har altid ...
- NB20:25 Dag-Pressen. At Love mod den s...
- NB20:26 Jesuiterne – Dag-Pressen. Jesu...
- NB20:27 ΧstdomChristendom – Barnedaab....
- NB20:28 Christendom – Lidelse. I Forho...
- NB20:29 Ulykkelig – Skyldig. Mod den U...
- NB20:30 At stride med MskeneMenneskene...
- NB20:31 MisforholdetHele mellem Christ...
- NB20:32 Det er skjønt i en Psalme til ...
- NB20:33 Den nu brugelige Christendoms ...
- NB20:34 Angaaende Udgivelsen af de sen...
- NB20:35 Mulighed – Virkelighed. Nu dec...
- NB20:36 R. Nielsen. Det hvorpaa Accent...
- NB20:37 Christendom – Jødedom. Alene s...
- NB20:38 Christendom – at afdøe. at det...
- NB20:39 Lærer – Discipel. I Almindelig...
- NB20:40 Den Stridendes Suk. O, og om s...
- NB20:41 »Klosteret« var dog et point d...
- NB20:42 Det var en rigtig Bemærkning i...
- NB20:43 Om mig selv. Ogsaa af den Grun...
- NB20:44 Christendom – Mennesket. »Men ...
- NB20:45 I Prædiken over Epistelen paa ...
- NB20:46 Martyriet. Selv Martyrierne vi...
- NB20:47 Den grundtvigske Tale om det d...
- NB20:48 I een Forstand har dog Burgers...
- NB20:49 Armod. Eet er ganske vilkaarli...
- NB20:50 Det er Existentsen der prædike...
- NB20:51 Fremskridt i mit Liv. Hvor meg...
- NB20:52 Om mig selv. Fordum satte jeg ...
- NB20:53 Om mig selv. Ogsaa saaledes er...
- NB20:54 Den strenge Χstd.Christendom M...
- NB20:55 14. Journalen NB20, s. 75, med...
- NB20:56 Svinget i Aandens Verden. Det ...
- NB20:57 Det ved et Mirakel af ΧstusChr...
- NB20:58 En Socrates i ΧsthedenChristen...
- NB20:59 Brylluppet i Cana. Christenhed...
- NB20:60 At bede i ΧstiChristi Navn. De...
- NB20:61 Da jeg havde udgivet Afsl. Eft...
- NB20:62 Syndsforladelse. Hamann citere...
- NB20:63 Det blot MskligeMenneskelige –...
- NB20:64 I sin Prædiken om »den christe...
- NB20:65 Tro – en Stræben Det er ganske...
- NB20:66 Gives der et privat Forhold ti...
- NB20:67 Kan en theol.theologiae Candid...
- NB20:68 Anonymitet. Ogsaa saaledes har...
- NB20:69 Vor Tids religieuse Tilstand e...
- NB20:70 Et nyt Beviis for BibelensΧChr...
- NB20:71 Vor Tids Trang i religieus Hen...
- NB20:72 Om mig selv. Dersom der ellers...
- NB20:73 At give Forargelse – at tage F...
- NB20:74 En Overeenskomst mellem Χsthed...
- NB20:75 Spøg i Alvor. I en af Luthers ...
- NB20:76 Luther – og Forholdet i Protes...
- NB20:77 Menneskeligt Vrøvl. Idag talte...
- NB20:78 Brødre-Menigheden accentuerer ...
- NB20:79 Christeligt er det aldeles uri...
- NB20:80 At afdøe er at betragte Alt so...
- NB20:81 Hvad der binder til ΧstusChris...
- NB20:82 Gud tilbedes ikke ved Stemning...
- NB20:83 Om mig selv Jeg har fra tidlig...
- NB20:84 Brug ikke Din Klogskab til at ...
- NB20:85 Om mig selv. Paa Grund af den ...
- NB20:86 Svinget i ΧstdommensChristendo...
- NB20:87 Christelig Rangforordning. Ran...
- NB20:88 Bibelen – for »den Enkelte.« T...
- NB20:89 »hiin Enkelte« Noget af det de...
- NB20:90 Mange, Mange har der været, so...
- NB20:91 Christus aabner sin Favn og si...
- NB20:92 ΧstusChristus døer for at frel...
- NB20:93 ΧstdommenChristendommen fordre...
- NB20:94 Pastor Smith sagde idag i en S...
- NB20:95 O, hvis jeg skulde ønske mig N...
- NB20:96 Enhver anden Bekymring finder ...
- NB20:97 Besynderligt. I Verden, i Hand...
- NB20:98 Biskop Mynsters Ulykke er egl....
- NB20:99 Absolut Hengivenhed mod Gud. D...
- NB20:100 Aandens Vidnedsbyrd er stricte...
- NB20:101 .... Og selv om det var saa, a...
- NB20:102 At Χstd.Christendom ikke passe...
- NB20:103 Bedrag og atter Bedrag. Der sæ...
- NB20:104 Der gives en vis Art Prædikefo...
- NB20:105 Galimathias. Man beder Gud om ...
- NB20:106 Uendelige Veemod, hvilken dog ...
- NB20:107 Det Gamle – og Mit. Det Gamle ...
- NB20:108 Prædike-Sviig. Jeg erindrer at...
- NB20:109 Mulighed – Virkelighed. Nu dec...
- NB20:110 Den Gang da Χstd.Christendom k...
- NB20:111 Hos Montaigne2den Bog 16 Capit...
- NB20:112 O, som den Søsyge for Mathed o...
- NB20:113 Apostlenes Situation Hvor ræds...
- NB20:114 At afdøe. Et Msk.Menneske kan ...
- NB20:115 Det Alt dreier sig om, hvad ma...
- NB20:116 Kommer hid alle I. Dersom det ...
- NB20:117 Gud – ΧstusChristus Naar et Ms...
- NB20:118 Om mig selv. ... Dette er som ...
- NB20:119 Christelig Snaksomhed. O, det ...
- NB20:120 Angaaende Udgivelsen af de fær...
- NB20:121 Apostelens Liv, hvilket Indbeg...
- NB20:122 Lydighed – Kraft til at befale...
- NB20:123 Mildhed og Mildhed bliver man ...
- NB20:124 Veemod. Her sidder jeg i disse...
- NB20:125 Χstd.Christendommen er egl.ege...
- NB20:126 Hvad er det at være en sand Χs...
- NB20:127 Om mig selv. Saaledes har jeg ...
- NB20:128 Om mig selv. At fremstille Χst...
- NB20:129 »Ingen kan tjene to Herrer« me...
- NB20:130 Smaa Notitser. Iaar træffer de...
- NB20:131 Speculationen. Man speculerer ...
- NB20:132 Den ubetingede Hengivelse. Ube...
- NB20:133 Hvad er det at være Christen? ...
- NB20:134 At slutte sig til det Bestaaen...
- NB20:135 I Prædikenenover Epistelen paa...
- NB20:136 Underfundigheden i det af mig ...
- NB20:137 Vanvittig Comik. Scene paa Dom...
- NB20:138 ... Dersom jeg saae en ung zar...
- NB20:139 Om Efterfølgelse. Veed De da m...
- NB20:140 »Hvorledes skal man da overhov...
- NB20:141 Biskop Mynster. Saaledes har h...
- NB20:142 Mit, Misforstaaelsens Forhold ...
- NB20:143 Den nye Prædikeform maa for de...
- NB20:144 Det at ønske sig at have været...
- NB20:145 Et Sted hos Luther. Det slog m...
- NB20:146 Christendommen er i Forhold ti...
- NB20:147 Det er en ypperlig Historie, j...
- NB20:148 Forbilledet Da J.ΧstusChristus...
- NB20:149 Suk. Ak, stundom kan det være ...
- NB20:150 De Samtidiges Dom om mig. Nu v...
- NB20:151 Intet fæster en Ting dybere in...
- NB20:152 Den indirecte Meddelelse Det e...
- NB20:153 Mynster. Saa prædiker Mynster ...
- NB20:154 Den bestaaende Kirke – min Pos...
- NB20:155 I gl.gamle Dage bestod Askesen...
- NB20:156 I Danmark er aandelig ingen Fa...
- NB20:157 Præsterne ivre mod Coelibatet ...
- NB20:158 15. Journalen NB20, s. 247, me...
- NB20:159 Du som har elsket os først, o ...
- NB20:160 Den 8te September! Evangeliet:...
- NB20:161 Udgivelsen af Skriftet: om min...
- NB20:162 Det christelige Eenfoldige er ...
- NB20:163 Et ypperligt Ord af Stilpo, so...
- NB20:164 Bekymringen for en evig Saligh...
- NB20:165 Som et Mske er, saa er hans Ch...
- NB20:166 Fredens Evangelium Saaledes ka...
- NB20:167 Overlegenheds Lidelse. Ja naar...
- NB20:168 At være Ingenting. Det Uendeli...
- NB20:169 Min Thesis. Min Thesis er ikke...
- NB20:170 Altid Sandsebedrag, altid vil ...
- NB20:171 Sandsebedrag. Just den Geistli...
- NB20:172 Min Fremstilling skal være en ...
- NB20:173 Mynster har dog oprindeligen h...
- NB20:174 Stats-Kirken. Hvilken Lykke fo...
- NB20:175 Pietisme. Ja vist er Pietisme ...
- NB20:176 16. Journalen NB20, s. [274], ...
Alle forekomster
76 X3A313 ►Svinget i Aandens Verden.
Det er dog ikke saa meget Det, det kommer an paa, hvad der siges, som paa den tjenende Existents i Forhold til hvad der siges.
Dette giver saa de fingerede Bevægelser, naar det Sande bliver sagt, men den tjenende Existents kommer til at udtrykke det Modsatte fE gjør glimrende Carriere ved at ⓘ forkyndeforkynde] , ændret fra sige, at Sandheden maa lide i denne Verden.
O, hvor nær har det ikke ogsaa ligget mig! Og dersom jeg ikke i daglige Qvaler daglig fornam den Snoer, hvori en høiere Magt ligesom holder mig, at jeg ikke skal løbe fra den, saa havde jeg da ogsaa 17 Gange svinget forkeert.
Hvor nær laae det ikke, ►idet jeg nu ⓘ havdehavde] , først skrevet ved draget 👤Nielsen til mig, saa ►med ham og ►👤Stilling 77 benyttende den mig forundte polemiske ⓘ Overlegenhed,Overlegenhed,] , først skrevet Overlegenhed t ►at gjøre directe Angreb paa 👤Mynster og 👤Martensen, ligefrem kæmpende om ►hvo der skulde have Magten og Anseelsen, udvisende een ell. anden jordisk Fordeel som jeg vilde have.
Og msklig talt havde det lade[t] sig gjøre, min Side er den stærkere.
Og paa den anden Side, just da havde Sagen ogsaa fundet ganske anderledes Tilhængere i Mængde, naar det blev dem tydeligt, at det var noget Jordisk jeg kæmpede om, at jeg maaskee vilde have en høi Embedsstilling og saa benytte den til at begunstige Mine, ell. forsaavidt de ikke behøvede dette, i ethvert Fald sikkre dem Følelsen af at have Magten.
Men nu er jeg bunden ved ⓘ ►Pælen i Kjødet►Pælen i Kjødet] SKS, Pælet i Kjøden, og har yderligere faa423et nye Tyngder paa. 78 ►Var dette ikke saa, da havde ⓘ velvel] tilføjet jeg handlet i Kraft af dette Almindelige: jeg kan jo dog lige saa godt nyde de jordiske Fordele som en Anden, da dog Det, jeg foredrager er mange ►p: C. sandere end hvad de Andre foredrage.
Saa var et af de mægtigste Forsøg paa at vise, at Sandheden maa lide, forvandlet til en glimrende Carriere for Forkynderen. Jeg havde gjort Lykke og i Lykken formodentlig glemt ►Menten.
Nu derimod lærer Pælen i Kjødet mig noget Andet. Spottende straffer den mig og siger: spar Din Uleilighed, Du mangler en Betingelse for at gribe til. Ak, ja, jeg som er født til Lidelser. Men saa lyder der ogsaa en anden Stemme, som siger til mig: o, min lille Ven, det er ⓘ DigDig] , < dig dog 79 saa uendelig velmeent; det er en uendelig Kjerlighed, der har bundet Dig saaledes. Nu føler Du mangen Gang kun Smerten, især naar Troen er svag; hisset vil Du forstaae det anderledes.
Det har ogsaa for mig vist sig dette Sandsebedrag, at just idet jeg forstod hvor meget Overordentligt, der var mig betroet, at dette da kunde sættes ind i Verden saaledes, at det vilde blive forstaaet, og saa maatte jeg jo være Den, der kom til at gjøre Lykke, Seierherren i udvortes Forstand.
Noget Saadant har vel ogsaa foresvævet 👤Nielsen, vel ogsaa 👤Stilling. De bebreide mig det maaskee i Deres stille Sind, at jeg ikke griber til. Ak, dersom det nu var saa, at jeg uden Pælen i Kjødet havde den Modenhed og Alvor at jeg ene ved mig selv forstod at holde igjen: ja, da var 80 jeg stor. Men jeg har Hjælp: Pælen i Kjødet – det er her ligesom naar ►En, der svømmer har Kork til ⓘ Hjælp,Hjælp,] , først skrevet Hjælp. kun at det er som ⓘ AltAlt] , < alt i det Religieuse omvendt. Ligefrem er Hjælp det Understøttende, omvendt er Lidelse Hjælp. Religieust skal der ikke udvortes seires, men seires ved at ►ligge under, derfor er indre Qval Hjælpen, der holder En paa den rette Vei.