↩ I flere af sine optegnelser om strenghed og mildhed forstår SK sig på linje med 👤Luther, hvis prædikener han som regel læser med tilslutning (NB20:45, NB20:135), men hvis verdsliggørende virkningshistorie han forholder sig kritisk til og kan forsyne med komprimerede, teologihistoriske kommentarer (NB20:14, NB20:65.a, NB20:76, NB20:148). Når det gælder samtidens modtagelse af hans egen Indøvelse i Christendom, der udkom den 25. sept. 1850, gør han sig da heller ingen illusioner: