◄ Dæmonisk ... saaledes som fE Socrates : hentyder til, at det dæmoniske hos 👤Sokrates ( 425,17) er knyttet til en indre, guddommelig stemme, hans 'daimon'. Sokrates taler ofte om, hvorledes denne stemme øver indflydelse på ham, fx i 👤Platons Sokrates' Forsvarstale (31c): »Man kunde maaske synes, at det er en sær Idé, at jeg privat har saa travlt med at gaa rundt og give andre Mennesker gode Raad, men aldrig indlader mig paa at træde offentligt frem og give gode Raad om Statens Styrelse. Grunden hertil er noget, som I ved mange forskellige Lejligheder har hørt mig tale om: det er denne guddommelige og dæmoniske Stemme, ja netop den, som 👤Meletos jo ogsaa har vrænget ad i sit Anklageskrift« (Platons Skrifter ( 393,2) bd. 1, s. 282). SK har flere steder i Om Begrebet Ironi diskuteret Sokrates' Dæmon, jf. især SKS 1, 207-215.
I trykt udgave: Bind 23 side 472 linje 10