Uddrag fra Journalen NB20

Bemærkning idag af Visby ... et Mskes Liv bedre end hans Tale : sigter til C.H. Visbys prædiken på 8. søndag efter trinitatis den 21. juli 1850 ved højmessen i 📌Vor Frelsers Kirke, jf. Adresseavisen, nr. 168, den 20. juli 1850. Evangelieteksten til 8. søndag efter trinitatis var if. Forordnet Alter-Bog ( 394,20), s. 127f., Matt 7,15-21: »(JEsus sagde til sine Disciple:) / Men vogter Eder for de falske Propheter, som komme til Eder i Faare-Klæder, men ere indvortes rivende Ulve. 16. Af deres Frugter skulle [skal] I kiende dem. Kan man og [mon] sanke Viindruer af Torne, eller Figner af Tidsler? 17. Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raadent Træ bærer onde Frugter. 18. Et godt Træ kan ikke bære onde Frugter, og et raadent Træ kan ikke bære gode Frugter. 19. Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 20. Derfor skulle I kiende dem af deres Frugter. 21. Ikke Enhver, som siger til mig: Herre! Herre! skal indgaae i Himmeriges Rige, men den, som giør min Faders Villie, som er i Himlene.« Visby udgav ikke sin prædiken, men sml. Homiletisk Tankemagazin som Veiledning til frugtbar Eftertanke over Kirkeaarets Evangelier og Hjælpemiddel ved Udarbeidelsen af Prædikener over samme, 📌Kbh. 1866, der if. forordet indeholder uddrag af de prædikener, han »selv har holdt i et Tidsrum af henved 40 Aar«, s. V; heri findes hans vejledning til 8. søndag efter trinitatis, s. 634-648, se især s. 644. – Visby: 👤Carl Holger Visby (1801-71), da. teolog og præst; fra 1830 residerende kapellan og fra 1844 til 1854 sognepræst ved Vor Frelsers Kirke på 📌Christianshavn.

I trykt udgave: Bind 23 side 415 linje 16