Kierkegaard, Søren Journalen NB19 : 1850

NB19:58

#

👤Luther👤Mynster.


Tænk 👤M. samtidig med 👤L. Lad der nu siges om 👤M. alt hvad Udmærket der kan siges med Sandhed og lidt til; men dersom Nogen vil negte, at hvad jeg nu siger om 👤M. er Sandhed, saa vil jeg sige han er en Løgner: 👤M. er en klog, forsigtig Mand, der Intet, Intet gyser for i den Grad som for Scandale, i Forhold til hvilken han har en Idiosynkrasie som En kan have det i Forhold til at man skærper en Saug o: D:.

Og hvad er nu det Christelige! Det Christelige er fra først til sidst Scandale, det Guddommeliges Scandale (σϰανδαλον). Hver Gang En i eminent Grad vover at reise Scandalen, da er der Glæde i Himlen, thi kun det Guddommeliges udvalgte Redskab formaaer eminent at reise Scandalen.

Og hvilken er 👤Luthers Storhed? Hans Skrifter vilde maaskee glemmes, selv hans Optræden mod Paven (skjøndt her var sandelig Scandale nok) vil maaskee svinde: men paa Høiden af Middelalderske Begreber at vove at gifte sig, selv Munk, og med en Nonne! O, udvalgte Guds Redskab! Dig forbeholdtes det ved denne Handling i Χstenheden at reise den største Scandale der nogensinde er reist. Først kommer Christendommens Indtræden i Verden, da Χstus forkyndte den og Apostlene: det var selve det Guddommeliges Scandale. Men dernæst og i Christenhed bærer 👤Luther Prisen for at have reist den største Scandale.

Og nu 👤Mynster med sin – christelige – Angest for end den mindste Smule Scandale! Og han begeistrer sig selv og Andre ved Hjælp af 👤Luther.

Det er Altsammen Forfængelighed siger Prædikeren.