Kierkegaard, Søren Journalen NB19 : 1850

NB19:43

#

Det er fortræffeligt af 👤Tersteegen (i en 📖 Prædiken am Erscheinungsfeste p. 131 i Rapps Udvalg af hans Skrifter): de Skriftkloge vidste at sige, hvor 👤Messias maatte være født – men de bleve ganske rolige i Jerusalem, gik ikke med for at søge ham.

Ak saaledes kan man vide hele Χstd. men den bevæger En ikke. Denne Magt der bevægede Himmel og Jord – den bevæger En slet ikke.

I det Hele er 👤Tersteegen uforlignelig. Hos ham finder jeg sand og ædel Fromhed og eenfoldig Viisdom.

Ak, og hvilken Forskjel: de hellige 3 Konger havde kun et Rygte at holde sig til – men det bevægede dem til at reise den lange Vei. De Skriftkloge vidste ganske anderledes Beskeed, sad og studerede i Skriften som Professorer – men det bevægede dem ikke. Hvor var der saa meest Sandhed enten i de tre Konger, der løbe efter et Rygte, eller i de Skriftlærde, der bleve siddende med al deres Viden.

Saaledes har 👤Tersteegen ikke benyttet dette Forhold, han benytter det – og ypperligt – som Anfægtelse det maa have været for Kongerne, at de Skriftlærde, som sagde dem Beskeed, selv bleve rolige i Jerusalem »saa ere vi vel narrede har Kongerne maattet tænke«; thi det er jo ogsaa en betænkelig Selvmodsigelse, at de Skriftlærde virkelig skulde vide det, og dog blive rolige. Det er lige saa betænkeligt som naar En veed Beskeed om Χstd – og hans eget Liv udtrykker det Modsatte, man fristes til at antage at han vil gjøre Nar af En – med mindre man vil antage, at han blot gjør Nar af sig selv.