Kierkegaard, Søren Journalen NB19 : 1850

NB19:42

#

Forunderligt.


👤Jehova aabenbares for 👤Salomo i en Drøm og tillader ham at begjere Noget af ham (1 Kong. 3.) 👤Salomo begjerer Viisdom. Og dette behager Gud saa vel, at han siger, fordi Du ikke begjerede Rigdom, ikke et langt Liv, ikke Seier over Dine Fjender, men Viisdom saa skal Du ogsaa faae Viisdom som Ingen har haft den. Forunderligt; thi i en vis Forstand maa man jo sige, at 👤Salomos Valg viste, at han havde Viisdommen.