Indhold
- NB19:1 etiket på bindets forside NB19...
- NB19:2 Min Bekymringpå forpermens ind...
- NB19:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB19:4 Let – at lette. Strenghed lett...
- NB19:5 Differentsen mellem Prof.Profe...
- NB19:6 Hvilken uendelig Tryghed hos M...
- NB19:7 I »Dogmatiske Oplysninger« bek...
- NB19:8 Lignelsen om det fortabte Faar...
- NB19:9 Christendommens Trøst – at afd...
- NB19:10 Veemod. O, sidste Trøst, kun a...
- NB19:11 Min Kategorie. Det jeg egl.ege...
- NB19:12 Hvorledes det N. TestamenteNye...
- NB19:13 Pharisæeren – og Tolderen. I s...
- NB19:14 Samtidigheden med ΧstusChristu...
- NB19:15 Min Opfattelse af Χstd.Christe...
- NB19:16 Min Mening er, at det er aldel...
- NB19:17 Min Kamps Forskjel fra tidlige...
- NB19:18 Middelalderen – Det Nye. Deri ...
- NB19:19 Det hele ΧstligeChristelige er...
- NB19:20 Dom over mig selv. At jeg har ...
- NB19:21 Christendommens Trøst ..... O,...
- NB19:22 Syndsbevidstheden binder til Χ...
- NB19:23 Guds særlige Opdragelse. Et Ms...
- NB19:24 ΧstiChristi Kjortel Hos en opb...
- NB19:25 Christendommens Vanskelighed. ...
- NB19:26 TersteegenTerstegen (Auswahl s...
- NB19:27 Er MsketsMenneskets Væsen, chr...
- NB19:28 Blot Redelighed. Det er min Ov...
- NB19:29 Forholdenes Uret mod mig. Menn...
- NB19:30 Den virkelige Forsagelse – det...
- NB19:31 Min Bekymring med Hensyn til U...
- NB19:32 Min Grændse. 1) Der er i mig e...
- NB19:33 En Betænkelighed. Der døbes sa...
- NB19:34 Christendommens Absoluthed. Se...
- NB19:35 Det menneskelige Hjertes Sviig...
- NB19:36 Nielsen – og jeg. Forskjellen ...
- NB19:37 Martensen. M. havde haft den M...
- NB19:38 Christendommens nuværende Fork...
- NB19:39 R. Nielsens Brøde. (hans store...
- NB19:40 En Mislighed ved netop den dyg...
- NB19:41 Den Kategorie: ΧstusChristusen...
- NB19:42 Forunderligt. Jehova aabenbare...
- NB19:43 Det er fortræffeligt af Terste...
- NB19:44 Potensationen i det at være Ch...
- NB19:45 Tersteegen siger etsteds: fra ...
- NB19:46 Naar Forholdet er: et Andet gj...
- NB19:47 En mildere Maade at komme ind ...
- NB19:48 En Stridendes Suk. »O, min Gud...
- NB19:49 Min Operation i Forhold til de...
- NB19:50 I Almindelighed begynder et Ms...
- NB19:51 O, ogsaa Luther sætter dog ikk...
- NB19:52 Den blodsottige Qvinde. Det Or...
- NB19:53 »Den tabte Penning« – »Det for...
- NB19:54 Den forlorne Søn – den Eenbaar...
- NB19:55 Mynster – Jeg. Jeg læser i det...
- NB19:56 Bedraget. Ja naar Cato Uticens...
- NB19:57 Luther. Da Luther sagde: frivi...
- NB19:58 Luther – Mynster. Tænk M. samt...
- NB19:59 Qvantumovenover er slettetOm m...
- NB19:60 I Prædiken over Evangeliet paa...
- NB19:61 Til Gud. Hvis det end var saa,...
- NB19:62 Den Religieuses TaleBøn. Der v...
- NB19:63 Det Christelige – det MskligeM...
- NB19:64 Scandalen. Handel blot saalede...
- NB19:65 Martensendogmatiske Oplysninge...
- NB19:66 Til Gud Dybt i min Sjel lagde ...
- NB19:67 Humor. Dersom det ikke i en an...
- NB19:68 Det er skjønt sagt af Tersteeg...
- NB19:69 Jøderne Det er ogsaa mærkeligt...
- NB19:70 ΧstdChristendoms Forkyndelse –...
- NB19:71 Atter en Underfundighed. Naar ...
- NB19:72 12. Journalen NB19, s. [110]. ...
- NB19:73 Luthers Forvandlinger. De der ...
- NB19:74 Nonsens. Langfredag prædiker m...
- NB19:75 Prøven paa Christenheden. Befa...
- NB19:76 At søge først Guds Rige. Enhve...
- NB19:77 Wilhelm Lund. Det faldt mig pa...
- NB19:78 Tersteegen siger rigtigt etste...
- NB19:79 I den udvortes Verden hænder d...
- NB19:80 13. Journalen NB19, s. 123. Ne...
- NB19:81 Hvor ere vi? Der ere vi: naar ...
- NB19:82 NB19:82 Hvorfor see vi slet in...
- NB19:83 ΧstdChristendommens Forkyndels...
- NB19:84 For Gud. NuMen men, ja der er ...
- NB19:85 Den ethiske Idealitet. Det er ...
- NB19:86 Mynster – Luther. LutherM sige...
- NB19:87 Point de vue for ΧsthedenChris...
- NB19:88 Indadvendthed. Indadvendhed Ma...
- NB19:89 Min Inderlighed. Det ligger i ...
- NB19:90 Socrates – Idealet. Socrates h...
Alle forekomster
↩
NB19:40
#
X3A199 En ►Mislighed ved netop den dygtigere Forkyndelse af Χstd.
Næsten Enhver af de fremragende Personligheder i Kirken ⓘ varevare] , først skrevet ere o ogsaa gjerne i det Tilfælde tidligere at have været i strengere Forstand Syndere. Just dette har bidraget til at give dem Indtrykket af Χstd., de behøvede i strengere Forstand Χstd.
Men dette have de nu fortiet, og derimod ►urgeret Begrebet af den almin68delige menneskelige Syndighed.
De Forhold som Χstd udviste, da Χstus selv forkyndte den, de maa jo dog være de normale. Men den Gang var det ⓘ faktiskfaktisk] , først skrevet T ►Toldere og Syndere (altsaa hvad vi kalde i strengere Forstand Syndere) der holdt sig nær til Χstus.