Kierkegaard, Søren Journalen NB19 : 1850

NB19:39

#

👤R. Nielsens Brøde. (hans store Bog).


Dog vistnok med en Forestilling om efter hvilken Maalestok jeg har lidt; med en Forestilling om hvilken overordentlig Betydning Sagen som jeg har den Ære at tjene, havde: saa saadan udenviderea at ville tage sig alt detb til Indtægt, ignorere mig og forsøge at sætte Sagen ind for egen Regning – og det efter at jeg og altsaa medens at jeg et heelt Aar havde personligt manuduceret ham!

Hvor stor denne Skyld var, beroer paa hvad Forestilling han har haft. For mig var det det smerteligste Indtryk i Retning af Veemod som jeg har faaet. Et saadant Forræderie lige i Hjertet og saa at det er den Mand, der træder op og holder Dom over »Middelmaadighed«.c

c medens han selv senere ofte nok har tilstaaet mig, at han oprindeligt forstod, at den afgjørende Fare for ham, Faren af prima Qvalitet, ingenlunde var den at angribe 👤Scharling, 👤Engelstoft, 👤Martensen o: s: v: (thi hertil havde han netop Lyst, fordi han følte sin Overlegenhed og mit Standpunkts Seierrighed) men den at slippe mig forbi, og derfor søgte han om muligt at sikkre sig ved personlig Tilnærmelse til mig, skjøndt han da rigtignok aldrig har faaet noget directe Tilsagn af mig eller hvad der kunde ligne Sligt. Men see hele denne hans Taktik er saa jo igjen Middelmaadighed, der unddrager sig den afgjørende Fare, vælger den Fare, som egl. ingen er – og saa leger Helt, der dømmer »Middelmaadigheden.«

Dog med min Forestilling om, at for Gud er Alt muligt; med saadanne Idealer for Øie, som altid have foresvævet mig – og da jeg engang havde taget ham ind i mit Guds-Forhold: forstod jeg det som min Opgave at forholde mig rolig.