Kierkegaard, Søren Journalen NB19 : 1850

X3A196 ^[a] ►👤Martensen.

👤M. havde haft den Mulighed, dis65puterende ►e concessis med ►👤N. og ►👤Stilling at benytte ►Pseudonymerne mod dem, uden derfor at gjøre Pseudonymerne synderlig Indrømmelser, men blot visende, at der var ►Mislighed i deres Forhold til Pseudonymerne.

Det gjorde han ikke i ►sine 📖 dogmatiske Oplysninger. Han foretrak at ►spille fornem mod Pseudonymerne. Det var taabeligt af ham. Thi Pseudonymerne ►have en stor Forestilling for sig i Folks Inderste, men Misundelsen vil ikke at det maa siges. Dog lad blot En, der gjør Fordring paa at være Anseet, tale ►despecterligt om dem, saa faaer Misundelsen Lyst til at være redelig.