Kierkegaard, Søren Journalen NB19

Differentsen mellem Prof.👤Martensen og mig.


Prof.👤M.s hele Liv ligesom ogsaa hans Forfatter-Virksomhed bærer indirecte Præget af, at han lige fra Første af har levet hen i den Forestilling: at det da naturligviis fulgte af sig selv at han er Χsten.

Han er opdraget og endog strengt i Χstd, tidligere døbt, saa confirmeret: det følger da naturligviis af sig selv, at han er Christen. Saa blev han Student; valgte at studere Theologie – det fulgte naturligviis af sig selv, at han var Χsten; det var ikke det han valgte at blive Χsten, nei det var jo givet, han valgte mellem Facultets-Studier og valgte Theologie. Blev Candidat. Han har maaskee overveiet, om han skulde gaae den praktiske ell. theoretiske Vei, blive Præst ell. Prof. Han blev Professor – at han er Χsten følger naturligviis af sig selv.

Saa studerede han, og fæstede sit Blik paa allehaande storartede videnskabelige Problemer – en høist alvorlig Mand som han var, saa han i eetvæk taler om Alvor og Alvor.

Anderledes med mig. Jeg er meget strengt opdraget i Χstd; men paa mig virkede det til, at jeg engang i mit Liv forstod mig selv i, at denne Væren-Χsten var en Indbildning, men at den Afgjørelse at blive Χsten var for mig saa vigtig, at jeg satte min personlige Existents ind derpaa, hvad allerede var antydet derved, at jeg i en tidligere Tid egl. har været forarget paa Χstd.

Jeg beskæftigede mig da med dette Spørgsmaal reent personligt. I Alt hvad jeg overveiede, tænkte jeg tillige det med: naar Det er Χstd, kan Du saa beslutte Dig til for Alvor at blive Χsten; ell. naar Det er Χstd, forstyrrer det Dig saa ikke i at være Χsten. Men ud af den Indbildning vilde jeg med saadan udenvidere naturligviis at være Χsten, enten virkelig blive Χsten, ell. ligefrem bryde med den.

Derfor har det beskæftiget mig saa meget med at faae ret sat fast, hvad Χstd. er, ikke for Lærens Skyld, men for min Skyld, at jeg kunde faae det afgjort, om jeg vilde være Χsten.

Dette er mit Liv og min Forfatter-Virksomhed. Jeg er ingen alvorlig Mand, idetmindste ikke i den Forstand, at jeg skriver Systemer, arrangerer Χstds Lære – medens det da naturligviis følger af sig selv, at jeg er Χsten.