Kierkegaard, Søren Journalen NB18 : 1850

166 X3A148 Anstrengelsen.

O, naar Alle ere Χstne, og Alle Alle, der forkynde Χstd., forkynde at den er: at gjøre sig Livet saa let og nydelsesrigt som muligt, og saa forresten antage, at Gud er naadig, og at Gud vil, at Du skal være glad og fornøiet, ja, at det at ville gjøre sig Livet noget mere anstrænget er ►at friste Gud: hvor tungt da at gjøre sig Livet besværligt, næsten som kom man ind i ►det Fortjenstlige.

Men Du min Gud og Fader hvad er saa Χstd. Jeg skal gjøre mig Livet let, være glad og fornøiet. Altsaa 167 ►hvor der er Fare, der skal jeg sandeligen ikke gaae hen, det vil Gud rigtignok ikke, hvor Sandhed lider, der skal jeg sandeligen holde mig tilbage, det vil Gud just have, thi Gud vil at jeg skal ►dandse paa Roser; altsaa om et Folk ►sæ321delig opløses, om ⓘ detdet] , < der bliver et Skin, en Indbildning at der er Χstd til, jeg skal sandeligen tie, det er Guds Villie.

O, ugudelige Verdslighed, der har ►taget Χstd. forfængelig.

Nei, jeg skal lide for Sandhed, hvor jeg seer dette paa min Vei, at Sandhed lider, ►lide om saa var indtil Døden; men alligevel uendelig dybt føle, at det er Naade jeg frelses. Og ►glad skal jeg være, altid glad 168 – »i Gud«, det veed et ►lidende Sandhedsvidne bedst at fortolke.

Men vee Eder, som have taget Χstd. forfængelig, at I ogsaa saaledes skade, at I volde Den saa mangen Bekymring, som han kunde være fri for, hvis ikke I havde paataget Eder at forklare hvad Χstd er, og nu hans ►Kjød og Blod finder Behag i Eders Forklaring.