Kierkegaard, Søren Journalen NB18 : 1850

X3A145Om mig selv personligt.

Jeg seer det kun altfor klart, hvorledes Hver især af Dem, jeg ►qua Forfatter forholder mig til, egl. bedrager mig. Men sige det kan jeg ikke til ham; der er en ►Undseelse, som altid i saa Henseende paabyder mig Taushed, det er mig som vilde jeg gjøre mig selv bedre end han, ak jeg en ►Poeniterende. Tillige er det mig ogsaa stundom som gjorde jeg Dem Uret ved at bruge for stor en Maalestok. Men Herre Gud er der da ikke een Maalestok for Alle; eller gives der Saadanne, der forpligtes efter en saa stor Maalestok, at det ►eo ipso er givet, at De ville blive bedragne af Enhver, 164 der kommer i Berøring med Dem, fordi selv naar disse Andre handle redeligt saa er det efter den store Maalestok betydende at bedrage.

Naar jeg taler med Hver især om een af de Andre og ⓘ viserviser] , først skrevet h, hvorledes her kan være ►Sviig: saa forstaaer han det – men at han selv ogsaa bedrager mig, det mener han vel, at jeg ikke seer.