X3A144Mit Hjem.
Naar man lever saaledes ene som jeg, saa er man desto [mere] anviist sit Hjem, dog der at have det godt.
Og hvorledes er nu mit Hjem! ►Hos Garveren leed jeg forrige Sommer af Stank usigeligt. Jeg turde ikke risikere at blive der en Sommer 161 igjen, og ►det Hele var mig ogsaa for dyrt. ►Hvor jeg nu boer, lider jeg saa stærkt af Sol-Reflexer om Eftermiddagen, saa jeg først var bange for at blive blind.
Og nu ►den Bekymring med 👤Strube. At det Msk, ⓘ som jeg stolede paa som paa Ingen, ►det Msk. jeg havde arvet efter Fader, kjendt i 20 Aar, i hvem jeg havde seet en af disse sunde, stærke, kraftige Arbeidere – at det skal hænde, at han netop i den Tid han er hos mig, ►bliver exalteret, maa [paa] Hospitalet, vil reformere hele Verden o: D: Naar man selv efter den Maalestok som jeg arbeider med Aand, saa ønsker man just sin Omgivelse som jeg havde tænkt mig 👤Strube. Og nu ►al den Omsorg for ham, Synet af, at han dog lider, skjøndt det er lykkedes ►nogenledes at ►regulere ham; Bekymring for, at det skal komme igjen, og saa blive, da det er i mit Huus, 162 en ►ecclatant Begivenhed, som Bladene bemægtige sig.a
✂ a , medens jeg paa den anden Side maa befrygte, at vilde jeg nu slippe ham, saa vilde det virke ⓘ for stærkt paa ⓘ ham, og Gud veed, han er uforandret det skikkeligste ⓘ Msk, jeg har ⓘ kjendt, eller eet af de skikkeligste, og Omsorgen selv for mig; men jeg saae dog i sin Tid, hvor heftig han kunde være og hvor paastaaelig.
Og nu fra en anden Side. For ikke længe siden hændte det ⓘ
mig (medens jeg endnu boede hos Garveren) at da jeg ⓘ
en Dag kom hjem, maa der Nogen have været ►i min Pult og i min ene Kasse den af Mahogni. 319 Muligt, at jeg selv har glemt at lukke da jeg gik ud, skjøndt næsten utænkeligt, men alligevel yderst ubehageligt. Sligt kan gjøre En Hjemmet ubehageligt, selv om man har, som jeg, den ►troeste Omgivelse. Det var mig yderst ubehageligt for ►👤Anders Skyld, – 👤Anders, som jeg især har glædet mig ved, thi
Og naar man saa træt kommer hjem til alt Dette, ofte ogsaa ubehageligt berørt af den Raahed, jeg dagligt er udsat for: o, paa den 163 Maade at forkynde Χstd er noget Andet end at være Præst.
Og saa, ►at jeg ikke mere har Raad til at producere; thi naar jeg producerer, glemmer jeg Alt.