Kierkegaard, Søren Journalen NB18 : 1850

NB18:91

#

En Replik af den »Kloge.«


Den første Gang er altid den dyreste Gang. Første Gang man køber Spinat er det neppe til at veie op med Guld, senere hen i Sommeren kan man faae næsten altfor meget for 2 ß.

Saaledes med Χstd. En Klog er da ikke gal at byde paa Χstd. dens første Gang; nei men saadan en 1800 Aar derefter saa vil den være faldet saa behørig i Priis, at Klogskaben endog tilraader at byde paa den. Selv i Forhold til et Genie er det saa. Den første Gang, saa holder Klogskaben sig tilbage – anden og tredie Gang kan der allerede være Tale om at byde, alt i Forhold til hvor betydeligt et Genie det er; thi er det et meget betydeligt Genie, saa maa man vente til 6 ell. 7de Gang.

See det er Klogskaben. Og just det, hvoraf man nu beviser Χstds Sandhed, at de Forstandige og Kloge holde paa den, just det er Beviset for, at Χstd. ikke mere er til.