Kierkegaard, Søren Journalen NB18 : 1850

NB18:86

#

Jødedom – Christendom.


Selv for 👤Luther staaer det ikke fast, hvad der er Forskjellen mellem jødisk Religieusitet og christelig Religieusitet.

Det Jødiske forholder sig til dette Liv, har Forjættelse for dette Liv – det Christelige væsentligen Forjættelse for det andet, da det Christelige egl. er den lidende Sandhed.

I een [og] samme Prædiken (Prædiken over Evangeliet paa første Pintsedag) ja blot med et Par Punktumer imellem fremstiller 👤Luther den Χstne »som en Guds Mand, et Msk., for hvis Skyld Gud sparer Land og Folk« – og at Verden maa ansee den Christne for en Ulykkes-Fugl, der bringer Fordærvelse og Forbandelse over Land og Folk.« Og saaledes taler 👤Luther jo ogsaa paa andre Steder, hvor han taler om, at hvor der [er] en sand Χsten og Χsten-Bekjendelse, der [er] ogsaa strax Storm, »naar Χstus gaaer i Skibet, bliver det strax Uveir« – saa den Χstne da ikke just kan være kjærkommen for Verden, »der levede i Fred og Ro, indtil det Msk. kom og forstyrrede Alt« som det ogsaa hedder i en Prædiken af 👤Luther.