Kierkegaard, Søren Journalen NB18 : 1850

NB18:66

#

Det Menneskelige – det Christelige.

Det Msklige er: at vi ere disse Utallige, Slægten, og jeg een med i Flokken – deri er Aflad, Adspredelse. Det Christelige er: at der bestandigt behøves kun Een; deri er den næsten overmenneskelige Anstrengelse for hver Den, der kan fatte dette. Mskligt maa vi Allesammen om muligt see at holde sammen for at slæbe Læsset igjennem – deri er Lindring og Sorgløshed, thi hvor uendelig lille en Deel bliver der ikke til Hver at bære. Χstligt er een nok – een, som dog alligevel uendeligt Intet formaar – men Gud er med. Frygtelige Tyngde: i Bevidsthed om uendelig Intet at formaae at bære Gud, der formaaer Alt. Mskligt er der fuldt op for Forstanden at gjøre, 17 Planer om muligt paa een Gang; deri er Lise og Letsind. Χstligt er der Intet at gjøre, blot at være uendelig stille, at Gud kan komme til – frygtelige Anstrengelse.


#