Kierkegaard, Søren Journalen NB18 : 1850

NB18:63

#

Grunden til at Ægteskabets Forhold findes utaaleligt af Dem, der ville separeres, er blandt Andet vistnok ogsaa just den: at Skilsmisse er mulig; var Skilsmisse en Umulighed gik det maaskee bedre.

Duekræmmeren veed, at om han vil tage de to meest fjendtlige Duer (men Han og Hun) og spærre dem inde sammen, saa ender det med, at de parres.

Hvor tilforladeligt er dog Alt, hvad Gud gjør! Med to Hanner vilde det vistnok ikke lykkes, de sloge hinanden ihjel; men Han og Hun de skal passe for hinanden; og naar det blot gjøres dem umuligt at skilles ad, saa giver det sig.