Kierkegaard, Søren Journalen NB18 : 1850

X3A75 Hvis – dersom.

Og hvis saa En vilde sige til den Troende: men ►sæt dog, at det endte med at Gud narrede Dig – saa vilde han ►svare med 👤Luther: tie stille kjere Msk., det gjør Gud ikke. Og var man ikke fornøiet med dette Svar vilde han sige: nu ja, 42 ►om Du saa vil, jeg tabte jo dog alligevel ikke Noget ved at have sat Alt ind paa det Eneste, der beskæftiger mig. Thi om jeg nu end gav Afkald paa meget i dette Liv, fordi jeg troede at det ⓘ varvar] tilføjet Guds Villie og det dog, som Du siger, endte med at Gud bedrog mig: mig vilde det alligevel ikke have be271skæftiget at besidde disse Goder, naar jeg enten tillige skulde være vidende om at Gud kunde bedrage et Msk, altsaa at Gud var en Bedrager ɔ: at Alt er Intet, eller jeg havde ►krympet mig ved at sætte Alt ind for at ⓘ indladeindlade] , først skrevet opdage mig med Gud.