X3A72Fordringen – ►Indulgentsen.
Fordringen er det Almene, det, der gjælder Alle, den Maalestok, med hvilken Enhver skal maales. Fordringen er derfor Det, der skal forkyndes; Læreren har at forkynde Fordringen og saaledes at sætte Uroen; han tør ikke slaae af paa Fordringen.
Indulgentsen skal ikke forkyndes, den kan heller ikke 34 forkyndes, da den er det ganske Forskjellige for de Forskjellige, og er deres inderste private Forstaaelse med Gud.
Fordringens Forkyndelse skal drive Mskene hen til Gud og Χstus for at see at finde, hvad Indulgents de behøve, hvad de for Gud tør bede om af Indulgents, medens Fordringens Forkyndelse i eetvæk holder dem til Gud.
Men man har vendt Forholdet om. Læreren (Præsten) forkynder ikke Fordringen, men Indulgentsen. Istedetfor at Indulgentsen skal være den dybeste Samvittigheds Hemmelighed for den Enkelte med Gud, ligeoverfor Fordringen, har man vendt Forholdet om, og forkynder 35 til gjensidig ►Contentement og Opbyggelse ene og alene Indulgentsen; man udelader reent Fordringen, ell. man siger vel endog at den kun var for Apostlene, og saa forkynder det ene Msk de Andre begeistret Indulgentsen – ►Indulgentsen, hvilken dog er een af Guds Herligheds-Rettigheder saa den kun kan bortgives af ham til den Enkelte, ɔ: til hver Enkelt men ganske ►særligen.
Har jeg Lov til at sige til et andet Msk (naar det da ikke er i ganske særlige Tilfælde af at han er den Ængstede og Syge o: D:, medens jeg dog egl. har at sige til ham, at han maa henvende sig til Gud saa vil han nok finde Ro): det fordrer Gud ikke af Dig (naar det dog 269 er Fordringen i det N. T.) end sige har jeg Lov til at paatage mig 36 at være Lærer, at lønnes derfor, og saa for ⓘ en heel Forsamling forkynde: det fordrer Gud ikke (naar dog Fordringen staaer i det N. T) Gud er naadig o: s: v:. Nei, det har jeg ikke Lov til. Jeg har at forkynde Fordringen og saa har jeg at ⓘ tilføie: er det Dig for tungt, saa henvend Dig til Gud (som jeg selv gjør det, jeg der ogsaa behøver Indulgents) og saa vil Du nok ved ham men tillige for ham ⓘ forstaae Dig selv i, hvad der kan indrømmes Dig.
Men man har ►taget Indulgentsen forfængelig. Det er blevet en Slags Fabel som vi fortælle hinanden (dette er omtrent »Prædikenen) at Gud er ikke saa streng o: s: v:. Og dog er Meningen 37 en ganske anden.
Naaden er Gud den ►ene ►Dispensator over. Han vil at hver enkelt Msk, ►tugtet op dertil ved Hjælp af Fordringens Forkyndelse, skal henvende sig ganske særligen til ham, og nu særligen faae Indulgentsen, som den kan ⓘ tilstaaes ham. Men vi Msker have vendt Forholdet om, frarøvet ell. franarret Gud ►Naadens Regale, og ►give saa Naaden falsk ud.