►Sandeligen, sandeligen, ikke var jeg Den, der gjorde Sagen for streng ell. anmassede mig for meget.
Jeg ►saae og kun altfor tydeligt, at Χstd. egl. slet ikke forkyndes. Hvorledes meddeelte jeg nu dette? Jeg foer ikke dømmende op; nei, jeg forvandlede mig til en Spøgefuld, og i Spøgens lettere Form sagde jeg dette frygtelige Alvorlige – at de dog maatte ►tage sig det ad notam, og tillige, at jeg ikke skulde ►forraske mig ved at ►tage Tonen for ⓘ høit.
Og hvad gjorde de? De fandt det var ►Commerce, ell. ►ignorerede mig, stillede mig aldeles udenfor, lod mig saa gaae om som ►et Spektakel for Pøbelen, medens de vare alvorlige Mænd, der forkyndte Χstd og vandt alle jordiske Fordele.
27O, hvorfor gjorde I dog selv Sagen saa alvorlig.
Min Lyst er det i Sandhed ikke. Jeg en i mange Maader digterisk Natur, og altsaa en dog kjælen Natur, jeg vilde hellere end gjerne det ►billigste Vilkaar – kun siges skulde det. Men I vilde selv det Forfærdelige. I meente det var saa nemt paa den Maade at ►evitere – og just denne Eviteren ⓘ gjør at Sagen bliver alvorligere.
Og naar vi saa ⓘ maaskee staae midt i det Forfærdelige, saa vil vel 👤Mynster bebreide mig, at det er min Skyld. Min Skyld! Nei i Sandhed, om ►De end ikke bærer Skylden alene, ogsaa De bærer Skylden, at De vilde være klog mod Det, verdslig klog mod ►Det, som, ogsaa af Pietet for Dem gjorde sig saa let som muligt. ⓘ Privat vilde De sige til mig (og ►det var første 28 Gang jeg talte med Dem, altsaa efter Udgivelsen af Afsluttende-Efterskrift, ►der nu skal hedde at være en Misvisning) ►at vi vare »Complementer til hinanden«; ►privat vilde De sige (da 👤R. N.s Evangelietro udkom) »vi erkjende jo Alle, Mag. 👤K., at vi ere paavirkede af Dem« – men offentligen, nei, ikke eet Ord, ►offentligen skulde 👤Martensen drages frem, selv efter hans lapsede Forord. Og imidlertid skulde jeg bringe alle Offere, og ►Pøbelen hver Dag have Lov til at tære paa mit Navn.
See deraf Forvirringen. Borgerclassen og egl. hele Befolkningen ►er 267 i Retten ved at ansee mig for en Slags gal Mand; thi naar ►alle De tie, der skulde vidne for mig og kun 29 Pøbelagtighedens Presse faaer Lov at føre Ordet, saa maa de jo tage Feil. Hvor i al Verden skal den Classe af Samfundet ►falde paa, at langt, langt ned i Hjerternes Inderste der gjælder jeg for at være det Overordentlige, langt, langt nede i Hjerternes Inderste, hvor man, ►regnende paa min Stolthed der ikke vil forsvare mig, venter paa, at jeg skal styrte, fordi man veed ►endogsaa det, at ►jeg pecuniairt har saa daarligt Raad dertil.