Kierkegaard, Søren Journalen NB18 : 1850

NB18:23

#

Strenghed – 👤R. Nielsen.


Min Opgave var at anbringe Strengheden. Det har jeg gjort og formelt consequent.

Saa kom 👤N; han skulde forbedre. Han gaaer hen og forvandler det til Discussion. Intet er Taabeligere, og ingen vissere Vei til at tabe. Skal Mskene selv discutere, om de ville have det Milde ell. det Strenge, saa er Valget let gjort.

Nei, Strengheden anbringes enten med Myndighed, eller uden Myndighed men mir nichts und Dir nichts, høiere end, og paa den anden Side af al Discussion.

Just det er Ulykken at vi have faaet Χstd. saaledes ned mellem os, at vi bilde os ind, at vi skulle discutere, om vi ville have den saa streng eller ikke, medens vi mene, at om vi ikke ville have den saa streng, saa er det Χstd. alligevel vi have. Men saa er jeg jo gal at ville have det Strenge. Ugelspil fandt aldrig det Træ hvori han vilde hænges (han havde betinget sig Tilladelse til selv at ville vælge Træet) – saaledes med Strengheden.