Kierkegaard, Søren Journalen NB18 : 1850

NB18:16

#

Prædikeforedraget.


Der strides om: hvilket Foredrag der er det rette.

Sagen er: det man nu kalder Prædiken (ɔ: Tale, Rhetorik) er aldeles ueensartet Meddelelse i Forhold til Χstd.

Χstd. kan kun meddeles af Vidner ɔ: som existentielt udtrykke det Sagte, gjøre det til Virkelighed.

Just da naar 👤Mynster meest beundres, i de meest glimrende Momenter – just da er han, christeligt, usandest. O, frygteligt at tænke sig: denne samme Mængde som just da forstummer i Beundring, vilde rase mod en stakkels mishandlet Apostel – der gjorde det, som 👤Mynster declamerer.