Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB18

En Dag veltede jeg et Saltkar ⓘ vedved] , først skrevet ved m Middagsbordet. Lidenskabelig som han var og heftig som han let kunde blive, begyndte han at ►skjende efter en saadan Maalestok, at han endog sagde, at ►jeg var en forloren Søn o: D. Da gjorde jeg Indsigelse, og erindrede om en gammel Historie i Familien at ►min Søster 👤Nicoline en Dag havde tabt en meget kostbar Terrin og Fader havde ikke sagt et Ord men ladet som ⓘ ingentingingenting] , først skrevet In. Han svarede: ja seer Du, det var saa kostbart et Stykke, at man ikke behøvede at skjende, hun følte nok selv at det var forkeert; men naar det er en Ubetydelighed, saa skal man just skjende.