Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB18

Og naar vi saa ⓘ maaskeemaaskee] tilføjet staae midt i det Forfærdelige, saa vil vel 👤Mynster bebreide mig, at det er min Skyld. Min Skyld! Nei i Sandhed, om ►De end ikke bærer Skylden alene, ogsaa De bærer Skylden, at De vilde være klog mod Det, verdslig klog mod ►Det, som, ogsaa af Pietet for Dem gjorde sig saa let som muligt. ⓘ PrivatPrivat] først skrevet et dobbeltkors vilde De sige til mig (og ►det var første 28 Gang jeg talte med Dem, altsaa efter Udgivelsen af Afsluttende-Efterskrift, ►der nu skal hedde at være en Misvisning) ►at vi vare »Complementer til hinanden«; ►privat vilde De sige (da 👤R. N.s Evangelietro udkom) »vi erkjende jo Alle, Mag. 👤K., at vi ere paavirkede af Dem« – men offentligen, nei, ikke eet Ord, ►offentligen skulde 👤Martensen drages frem, selv efter hans lapsede Forord. Og imidlertid skulde jeg bringe alle Offere, og ►Pøbelen hver Dag have Lov til at tære paa mit Navn.