Kierkegaard, Søren Journalen NB18

X3A126 ⓘ Om mig selv. Om mig selv. ] tilføjet

Verdslighed – Religieusitet.

Saa dybt ligger ►Χstheden, hvor vi Alle ere Χstne, i Verdslighed: at det at vove at drage Opmærksomheden paa sig, at det forstaaes ene og alene, forklares 304 ene og alene af Forfængelighed, Stolthed kort som Verdslighed; at det reent er glemt, at Religieusitet i sine høiere Former maa gjøre det ⓘ SammeSamme] , ændret fra Sande, at alle Forbillederne have gjort det. ⓘ MenMen] , først skrevet SSide saa langt er 118 man fra Forestillingen om Χstd., at denne i Grunden ikke mindre verdslige Kløgt, der mener, at det Rigtigste, det Klogeste er ►at leve ubemærket, at den, sminket op til at være det ►»at ⓘ sættesætte] , først skrevet leve sin Ære i at leve stille« (Thessalonicenserne) – og at det er Maximum af Religieusitet.

Ja ►i en Prædiken (fE den: 📖 hvad have Christi Vidner udrettet?) der declamerer 👤Mynster rigtignok om det Herlige i, at disse Christi Vidner ikke trak sig tilbage, og foretrak at leve skjult, men vovede at lede Opmærksomheden hen paa sig – men, om Nogen vil gjøre derefter nu, samtidigt: ih Gud Fader 119 bevares, vilde 👤Mynster sige.

Hvad nu mig angaaer, da mener jeg ogsaa i denne Henseende at have gjort Alt hvad et Msk. formaaer for at holde Sagen reen. ►Jeg erhvervede mig først et berømt Navn som Forfatter – og da jeg saa havde erhvervet det, ►saa brød jeg med hele Verdsligheden, og ►begyndte nu for Alvor som religieus Forfatter: mig synes, at ethvert Barn maa kunne indsee, at var det verdslig Hæder og Ære jeg vilde, saa havde jeg jo naaet den. Mere mener jeg er umuligt at gjøre for at forhindre, at man, idet man for det Religieuses Skyld maa vove at drage Opmærksomhed paa sig, ikke forvexles med disse 120 Forfængelighedens Tjenere, der ønske et berømt Navn o: D: