Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB18

Sandt nok, der staaer ikke, at hermed ligefrem er meent Indtoget paa Palmesøndag; sandt nok, at Indtoget dog alligevel ikke kan have været et absolut Triumphtog, da alle de Magter, der formaaede Noget, vare ham imod, saa det kun er Mængden, der jubler, medens Disciplene først forstaae det Hele bag efter (Joh: XII, 16.). Men alligevel maa det have været seierrigt for Χstus, siden Pharisæerne selv sige (Joh: XII, 19) I udrette slet Intet, see al Verden gaaer efter ham, og siden 👤Lazari Opvækkelse gaaer lige forud. Det er det sidste Glimt, Tilløbet til Undergangen, det er for rigtigt at faae Fart til at styrte.