Kierkegaard, Søren Journalen NB18

X3A123 ⓘ Χstds Forkyndelse. ΧstdChristendommens Forkyndelse. ] tilføjet

Riig – Fattig

Lykkelig – Ulykkelig o: s: v:

►egl. siger vel Evangeliet, at de Fattige, Ulykkelige o: s: v: ere nærmere til Evangeliet, mere disponerede for Evangeliet end de Lykkelige o: s: v:.

ⓘ GanskeGanske] , først skrevet K ubetinget at sige 115 dette, har jeg ikke Mod til; men mig synes at Sagen er simpel saaledes.

Χstd. forkyndes ►ligelig for Alle saaledes er det og303saa fremstillet i ⓘ detdet] , først skrevet Χst N. T. Men idet nu Χstd. forkyndes i sin Sandhed, som i det N. T., viser det sig, at denne Lære kommer de Lykkelige forkeert – ⓘ hvorimodhvorimod] , først skrevet og de Lidende, de Elendige især De som ere saaledes ulykkelige at de ere negtede al msklig Trøst, ere bedre disponerede til at gribe den eneste Trøst.

Altsaa, der begyndes ikke med at udelukke de Lykkelige, paa ingen Maade. Men Χstd. forkyndes i sin Sandhed, og saa viser det sig nok at de Lykkelige, de sandselig Stærke i denne Verden falde fra.

Men man har slaaet betydelig af paa Χstd, og deraf er det Skin fremkommet, at det nu ikke mere var som i Begyndelsen, at de Elendige, Fattige 116 o: D: ere mere disponerede for Χstd. Der er ►desto værre en jordisk Kløgt der til alle jordiske Goder og al verdslig Nydelse for en Forsigtigheds Skyld ønsker at tage Χstd. med. Denne Art Χstds Forkyndelse er det, der har forvirret Χstds Forhold.