133X3A135►Den Prædiken af 👤Mynster »📖 Betragtning af Deres Skjebne, hvem de sædvanlige Evner ere negtede« er ⓘ egl. ikke holdt til Trøst for saadanne Lidende, men til behagelig Beroligelse for de Lykkelige, at de fra Kirken maae gaae hjem ⓘ væbnede mod Indtrykket af saadanne Lidende.
Der er noget ►Underfundigt heri. Ganske ignorere ►saadanne Lidende, ⓘ om hvilke Evangeliet saa ofte taler, mener 👤M. ikke at kunne. Saa gives da Sagen den Vending, at man dog til syvende og sidst benegter saadanne Lidelser egl. Smerte; ⓘ han taler ikke Trøst til de Lidende, men til de Lykkelige siger han: trøster Eder, Sagen er da ikke saa forfærdelig, ⓘ den har ogsaa sin mildere Side; ►man har Exempler paa, at Blinde have haft ⓘ et desto klarere Aands-Øie (fE Homer kan jeg tænke), at Tunghøre have været dybsindige Tænkere.
See det er at prædike! Det er egl. at spotte de Lidende. Men de Lykkelige, ja de ere ⓘ glade for saadanne Prædikener, der saa aldeles berolige ⓘ dem i uforstyrret Lyst til at nyde Livet efter den størst mu310lige ⓘ Maalestok, uforstyrrede af Livets Elendighed – »det er ikke saa farligt; 134 det har ogsaa sin mildere Side.«
I det ⓘ Hele er her et heelt Gebeet for psychologisk Iagttagelse: den Underfundighed, med hvilken den menneskelige ⓘ Egoisme under Skin af Medlidenhed søger at værge sig mod Indtrykket af Livets Elendighed, at det ikke skal forstyrre Livslystens Graadighed.
Det er ►a la👤Goethe. Og ►👤Mynster har jo ogsaa dannet sig efter ham.
Men er det ogsaa Χstd! Er det ogsaa en Prædiken om ►Ham, Medlidenheden, der søgte saadanne Lidende, satte sig ganske i deres Sted.
Hvor ofte prækes og tales der ikke ogsaa om: at den Fattige er langt lykkeligere end den Rige – og det gjøres under Skin af Medlidenhed; man fremstiller det saa rørende, hvor lykkeligt den Fattige kan leve, fri for alle Rigdommens Byrder. Er det nu en Tale for at trøste den Fattige? Nei, det er en Rigmændene yderst velkommen Vending; thi saa be135høve de da ikke at give de Fattige Noget eller noget Synderligt – den Fattige er i Grunden lykkeligere; Fattigdom har sin smukke Side. Fra Kirken gaaer den Rige hjem til sine Skatte, som han nu holder ⓘ end fastere paa, opbygget ved det skjønne ►Foredrag, der talte Medlidenhedens Sprog.
Men er det ogsaa Χstd! Er det ogsaa en Prædiken om Ham, Medlidenheden, der for at trøste Armoden, selv blev lige Vilkaar undergivet.
Men som ►»den christelige Stat« egl. kun kjender een Art Forbrydelse: Tyverie – frygtelige indirecte Beviis mod »den christelige Stat«: saaledes har ogsaa de begunstigede Stænder deres Præster, der ere som Medsammensvorne. De vide nu at tale saaledes, at ⓘ Livsnydelsen paa ingen Maade forstyrres.
Saadanne Præster ⓘ øve saa den Kunst at komme Evangeliet saa nær som muligt, dog saaledes, at det ikke kommer til at forstyrre Besiddelsen og Nydelsen af alle de jordiske Goder, eller Livet, som sysler med disses Erhvervelse og Bevarelse. Dersom En vilde forkynde dem 136 Evangeliet gratis: den vilde de ikke finde dem i. Det er dem af Vigtighed, at »deres Præst« er i Besiddelsen omtrent af de samme Goder, som de selv. Hans Indtægter maa være svarende omtrent til deres, hans Rang og Stilling i Samfundet svarende omtrent til deres, ⓘ det Huus, han fører, omtrent svarende til deres, ►han maa være Ridder omtrent af de samme Ordener: saa mener man heri at have en Garantie for, at det er en Mand, der vil vide at tage de behørige Hensyn, en Garantie for, at han i at forkynde Evangeliet er behørig generet, ⓘ saa Evangeliet bliver ugenerende.
311Dette gjælder nu forresten om alle Samfunds-Classerne i Selskabet: ⓘ enhver ønsker ⓘ sin Præst i udvortes Stilling o: s: v: saa omtrent svarende til dens ydre Vilkaar. Saa er man da sikkret, at han ikke gaaer forvidt. Borgerskabets Præst kan 137 saa gjerne ivre mod de Fornemmes Luxus o: s: v:, det er ►endogsaa Borgerskabet ret kjert, som mangler Betingelserne; men han maa canonisere det Livs-Vilkaar, som ⓘ er hans respektive Samfunds-Classes.
►Jeg har hørt en Præst ivre mod de store geistlige Embeder; han var af den Mening, at en Præst skulde være lønnet, saa han kunde leve anstændigt, men heller ikke mere. Og hvor meget fordredes dertil? Ja det var ►paa Mark og Skilling omtrent hans Gage; og han sad i et Embede, fra hvilket han ikke ventede at blive forflyttet.
►Jeg har hørt en Præst ivre mod at Geistligheden udpyntedes med ⓘ Stjerner og Baand – men ►Ridder af Dannebroge meente han nok han kunde være uden at det var forargeligt – naturligviis han var selv Ridder.