Kierkegaard, Søren Journalen NB18

Skinhellighed.


Det er Formelen for al Skinhellighed: at omklæde reent verdslige Handlinger med et religieust Skin.

[a] 📖 Forordet til andet Oplag af 👤Martensens Dogmatik.

Der er noget Skinhelligt i Prof.👤Martensens 📖 Forord til 2det Oplag af Dogmatik. Hele hans Taktik i den seneste Tid er nemlig simpel verdslig Kløgt, der dog maaskee kommer til kort. Det er 3 Fjerdingaar siden næsten at 👤Nielsens Anmeldelse og 👤Stilling og 👤Paludan-Müller udkom. Men 👤Martensen har haft saa mange Forretninger o: s: v:. Det hedder nu: at han haaber til Sommer at faae et lille Skrift færdigt. – O, Herre Gud!

Men det Skinhellige ligger egl. i, at der tilføies: hvis Tid og Leilighed forundes (in parenthesi bemærket jeg vedder paa, at 👤Mynster har dicteret ham dette i Pennen, uden selv at betænke, at der er Forskjel paa 👤Mynster og 👤Martensen, paa 👤Martensen lige overfor 👤Nielsen og 👤Mynster lige overfor 👤Lindberg, Forskjel paa Forholdene o: s: v:) hvis Tid og Leilighed forundes. See, det er Skinhellighed. Han maa meget godt selv vide med sig selv, at det han har manglet hverken er Tid ell. Leilighed; men at det er lidt Poliskhed at tie og trække Tiden ud (hvilken han dog nok har gjort altfor længe). At det nye Forord atter indeholder et Forsøg af verdslig Kløgt i Retning af at trække Tiden ud – og saa dette gudelige Tilsnit »hvis Tid og Leilighed forundes«. Det manglede blot at der havde staaet »om Gud vil«.

Saaledes kunde en Tyv sige: paa Mandag agter jeg, om Gud vil, at gjøre et Indbrud paa Amagertorv.

Det Gudelige ligger dog egl. ikke i, at tilføie »om Gud vil« til den ugudelige Handling men at lade den ugudelige Handling fare.