Uddrag fra Journalen NB18

da jeg anden Gang talede med Christian VIII ... om denne Generalforsamling : SKs første audiens hos kong 👤Christian VIII (1786-1848, konge fra dec. 1839) fandt sted lørdag den 13. marts 1847. Hans anden audiens på 📌Sorgenfri Slot synes at have fundet sted den 18. juli 1847. Jf. journaloptegnelsen NB9:42, fra jan. 1849, i SKS 21, 224,27-32, hvor SK dog skriver, at denne samtale fandt sted ved hans tredje audiens den 3. okt. 1847: »Jeg havde sagt, at en Deel af disse Bemærkninger [angående en konges funktion og optræden] havde jeg allerede havt Leilighed til at gjøre strax den første Dag, han besteeg Thronen. Derpaa sagde han: ja, ikke sandt, det var den Gang, at der blev holdt en Generalforsamling, hvor De var Præsident. – Hukommelse havde han.«

I trykt udgave: Bind 23 side 294 linje 34