Uddrag fra Journalen NB18

Det er 3 Fjerdingaar siden næsten at Nielsens Anmeldelse og Stilling og Paludan-Müller udkom : 👤Rasmus Nielsens ( 264,27) udførlige anmeldelse af 👤Martensens Den christelige Dogmatik ( 266,30) under titlen Mag. S. Kierkegaards »Johannes Climacus« og Dr. H. Martensens »Christelige Dogmatik«. En undersøgende Anmeldelse, 📌Kbh. 1849, ktl. 701, blev i Adresseavisen anonceret som udkommet den 15. okt. 1849. Filosoffen 👤Peter Michael Stilling (1812-69) disputerede for magistergraden med afhandlingen Den moderne Atheisme eller den saakaldte Neohegelianismes Conseqvenser af den hegelske Philosophie, Kbh. 1844, ktl. 801. Han havde i begyndelsen af 1840'erne gjort sig til talsmand for hegelianismen, som han i slutningen af årtiet under påvirkning af SK tog afstand fra. Bl.a. udgav han det skrift, som SK her sigter til, Om den indbildte Forsoning af Tro og – Viden med særligt Hensyn til Prof. Martensens »christelige Dogmatik«. Kritisk-polemisk Afhandling, Kbh. 1850, ktl. 802, der blev averteret som udkommet i Berlingske Tidende, nr. 303, 22. dec. 1849. 👤Jens Paludan-Müller (1813-99), da. teolog og præst, cand.theol. 1837, fra 1840 adjunkt ved 📌Sorø Akademis skole, blev 1847 residerende kapellan ved Budolfi Kirke i 📌Aalborg samt hospitalspræst sammesteds. SK sigter her til Paludan-Müllers første større arbejde Om Dr. Martensens christelige Dogmatik, Kbh. 1850, ktl. 709, der blev averteret som udkommet i Berlingske Tidende, nr. 17, 21 jan. 1850. If. boghandlerregning fra 👤C.A. Reitzel, dateret 31. dec. 1850, har SK købt dette skrift 14. jan. 1850 (KA, D pk. 7 læg 8).

I trykt udgave: Bind 23 side 270 linje 6