◄ ignorerede mig : SK klager ofte – med en vis ret – over, at hans skrifter ikke rigtig anmeldes (se fx SKS 22, 392,15). I oversigten over årets homiletiske litteratur i Theologisk Tidsskrift bd. 12, 1849, hedder det fx i forbindelse med et værk af SK: »Blandt den store Mængde opbyggelige Taler, hvorpaa vor Literatur i den nyeste Tid er saa rig, indtager Mag. Kierkegaards baade ved deres Antal og deres Indhold en saa mærkelig og eiendommelig Plads, at vi længe have ønsket at meddele en udførligere Anmeldelse af dem; men da vi helst ønskede os denne fra 'den Enkelte' hvem Forfatteren anseer for sin egentlige Læser (se hans Fortaler), er det hidtil blevet udsat at giøre dette interessante literaire Phænomen til Gjenstand for en nærmere Betragtning i dette Tidsskrift«, s. 180. I 👤C.E. Scharlings samtidige anmeldelse af 👤Martensens dogmatik hedder det videre mht. SK: »Det er besynderligt, at endnu Ingen har gjort denne Forfatters Skrifter til Gjenstand for en udførligere Analyse, som de baade i sig selv fortjene, og hvortil der ved det Bifald, som de have vundet hos Læsere af høist forskiellige Dannelsestrin, synes at være særlig Opfordring«, Nyt Theologisk Tidsskrift bd. 1, 1850, s. 355. Se også indledningen til det senere anonyme skrift af Martensen-eleven 👤Ludvig Gude: Om Magister S. Kierkegaards Forfattervirksomhed. Iagttagelser af en Landsbypræst, 📌Kbh. 1851. I øvrigt taltes dog en hel del om nogle af SKs værker, idet netop de blev benyttet mod Martensen og den spekulative teologi i den aktuelle debat om forholdet ml. tro og viden, især af 👤R. Nielsen ( 264,27) og 👤P.M. Stilling ( 270,6).
I trykt udgave: Bind 23 side 266 linje 14