Kierkegaard, Søren Journalen NB16 : 1850

NB16:94

Det er misligt at argumentere som 👤Ambrosius et Sted argumenterer for at bevise, at den Christne har Lov til at tjene Staten (hvad den Gang beskæftigede saa høiligt): at beraabe sig paa, hvad der staaer i Skriften om at den der har et Embede skal være tro i Embedet; thi eet er at have det, eet andet at søge det. Det er, som naar man beviser at Χstd. anpriser Ægteskabet deraf, at der siges: hvad Gud har sammenføiet skal Msker ikke adskille; thi Eet er at statuere den indgaaede Pagts Hellighed, et andet at anprise at indgaae Pagten. Tag et andet Exempel. En letsindig Forskrivelse – da det er en Forskrivelse bør jeg holde den. Naar nu Sædelæren indskærper dette ligger saa deri, at den anpriser at give letsindige Forskrivelser.

Dette blot til en Slags Oplysning; jeg mener saare langtfra, at Χstd. har noget mod Ægteskab – men Χstd. har altid meget mod saadan Argumentation der er dog uærlig.