Indhold
- NB16:1 NB16. etiket på bindets forsid...
- NB16:2 »Uden Myndighed« på forpermens...
- NB16:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB16:4 »Arvesynden« p.pagina2. 11; 13...
- NB16:5 Det er en meget rigtig Form, J...
- NB16:6 Arvesynden. »Arvesynden« er fo...
- NB16:7 Alt, hvad der ikke enten inden...
- NB16:8 »Uden Myndighed« At jeg bestan...
- NB16:9 En renere end jeg, der havde e...
- NB16:10 At En grublende vil sidde og s...
- NB16:11 Christelig »Menighed.« For at ...
- NB16:12 Det er ypperligt sagt af Juliu...
- NB16:13 At »Arvesynden« er »Skyld det ...
- NB16:14 Her ligger en Feil i Julius Mu...
- NB16:15 Ved nærmere Eftersyn vil det v...
- NB16:16 Kludderie – og Kategorie. Det ...
- NB16:17 Hvilken Sjeldenhed vilde det i...
- NB16:18 Enhver Stats-Existents behøver...
- NB16:19 Peter er mig uforklarlig. Han ...
- NB16:20 Alene dette, hvilken Indadvend...
- NB16:21 »Den Enkelte« – »Slægt« Der er...
- NB16:22 I Modsætning til Middelalderen...
- NB16:23 Det er godt sagt af Julius Mul...
- NB16:24 Hvilken Bitterhed! DenneAt mag...
- NB16:25 At Gud prøver, ja frister (»le...
- NB16:26 Hvor mange MskerMennesker have...
- NB16:27 M. begyndte sin Docent-Virksom...
- NB16:28 Det er smukt og barnligt, hvad...
- NB16:29 Jernbane-Manien er aldeles et ...
- NB16:30 Danmarks Skjebne. I Statsstyre...
- NB16:31 Ogsaa det hører med til Nydels...
- NB16:32 See der har vi Confusionen nor...
- NB16:33 J. M. har opfundet den Theorie...
- NB16:34 At være Ingenting. At være Ing...
- NB16:35 Presse-Lovgivningen. Da Detdet...
- NB16:36 Det er den gamle Historie. Der...
- NB16:37 Frygteligt kan det være at see...
- NB16:38 Hvilken existentiel Anstrengel...
- NB16:39 Indirecte Angreb. Hvorledes de...
- NB16:40 Det er da let nok at see, at s...
- NB16:41 Det rædsomme Vilderede, hvori ...
- NB16:42 Om Udgivelse af Skrifter om mi...
- NB16:43 Hvor uendelig Meget, der har v...
- NB16:44 »Velsigner Dem, som Eder forfø...
- NB16:45 Text tilTextil en Faste-Prædik...
- NB16:46 Angaaende Skrifter om mig selv...
- NB16:47 Dramatisk Motiv. Jeg tænker mi...
- NB16:48 Distance. I en lille Afhandlin...
- NB16:49 Grækerne sige: at en Mand skab...
- NB16:50 O, hvilken Hildelse af Kant! I...
- NB16:51 Det er i Grunden nemt nok: fra...
- NB16:52 Frygtelige Collision: at De, d...
- NB16:53 For at undgaae Scandale tier m...
- NB16:54 Christenhedens Ulykke Nøiagtig...
- NB16:55 Mynsters Feil er endda ikke ha...
- NB16:56 Stilling kan let afstedkomme e...
- NB16:57 Hvor lille Danmark er kan man ...
- NB16:58 Danmarks Charakteer er det cha...
- NB16:59 Min Forfatter-Lidelse er at La...
- NB16:60 Troen er ganske rigtigt »Punkt...
- NB16:61 Om de »tre Noter«. De kunne ma...
- NB16:62 I det første Løb af et MskesMe...
- NB16:63 Saaledes har R. Nielsen skadet...
- NB16:64 Det er meget godt sagt af Basi...
- NB16:65 Min »Fatalitet« er det egl.ege...
- NB16:66 Alting bliver omvendt i denne ...
- NB16:67 En psychologisk Bemærkning om ...
- NB16:68 Punktet i »Christenhedens« Con...
- NB16:69 At behøve at arbeide for at ho...
- NB16:70 Det er fra hans Standpunkt ras...
- NB16:71 LiteraLitera gesta docet, quid...
- NB16:72 Guds Skaber-Ord skaber almægti...
- NB16:73 Naar en Lærer maa accentuere d...
- NB16:74 Proportioner i Forhold til det...
- NB16:75 Menten. Det er detDet jeg har ...
- NB16:76 Afstands-Maal. I en ældre Tid ...
- NB16:77 »Corsaren« – og Jeg. Egentlig ...
- NB16:78 Bibel-Fortolkning. Før reflect...
- NB16:79 En satirisk Collision. Stundom...
- NB16:80 Et ypperligt Ord: qui timide r...
- NB16:81 Afstands-Maal. Engang var det ...
- NB16:82 O, Verden er saa kløgtig og Al...
- NB16:83 Det er nemt nok af de Orthodox...
- NB16:84 Hoved-Regel. Læs for Alt det N...
- NB16:85 Saaledes skulde det være, saal...
- NB16:86 Den svigefulde Brug af Luther....
- NB16:87 Luther. Ofte falder det mig in...
- NB16:88 Reduplication. Enhver Stræben,...
- NB16:89 Det er ypperligt sagt af Grego...
- NB16:90 Det Socratiske, »at Folk kunde...
- NB16:91 GudSka skaber af Intet. Vilde ...
- NB16:92 Augustingjør opmærksom paa, at...
- NB16:93 Det er süperbt af Augustin ang...
- NB16:94 Det er misligt at argumentere ...
- NB16:95 Der er visse Ting, hvorom det ...
- NB16:96 Det er ogsaa et Hyklerie af Ve...
- NB16:97 Det er en Art Religieusitet, h...
- NB16:98 Endnu er det bestandig denne S...
- NB16:99 »Virkeligheden« som den virkel...
- NB16:100 5. Journalen NB16, s. 180, med...
- NB16:101 Distance-Maal. Hvor langt bort...
Alle forekomster
X2A564►👤Augustingjør opmærksom paa, at det Bud »naar En slaaer Dig paa den høire Kind da vend den venstre til«, at det Bud opfyldte end ikke Christus selv; thi da en af Ypperstepræsternes Tjenere slog ham paa Kinden, sagde [han]: haver jeg talet ilde saa beviis det, men talte jeg Sandhed, hvi slaaer Du mig da« Og forklarer 👤Augustinusus ved denne Adfærd forhindrede han, at der ikke skete en ny Uret.
Her er det som jeg oftere har 167 ►betænkt ved Sagtmodighed, at den just ved sin Lethed, der gjør endog Skylden mindre (►cfr. mine Taler »📖 Lidelsernes Evangelium) ubetinget gjennemført har den dobbelte Fare, at den næsten kan bestyrke den Skyldige i, at hans Skyld er ingen, og dernæst, at just Sagtmodigheden kan være for ⓘ streng vedstreng ved] , først skrevet streng, sin Mildhed; thi hvis man gjorde ⓘ hamham] , først skrevet o opmærksom paa hans Skyld, saa lod han det maaskee være. Forsaavidt kunde der jo være næsten Grusomhed i den ubetingede Sagtmodigheds Mildhed, en næsten ironisk ►Düperen. Saa underlig dialektiske ere alle Aands-Forhold, at man fra hvilket Punkt man gaaer ud ved ubetinget at gjennemføre, kan komme til det lige Modsatte. Som nu dette: at just Sagtmodighed ⓘ aldeles hensynsløst gjennemførtaldeles hensynsløst gjennemført] tilføjet kan eminent være den frygteligste Strenghed.