Kierkegaard, Søren Journalen NB16 : 1850

152X2A553O, Verden er saa kløgtig og Alt skal være saa høit, og ►de Orthodoxe ere ikke saa stort bedre.

Det ⓘ skalskal] , først skrevet skl være saa høit og saa objektivt, at Noget jo bliver lige sandt enten Manden gjør derefter ell. ikke – o, lad os dog blive lidt dumme og forstaae, at det er ►Løgn i Jer Hals, et Paafund af det Onde.

150Det skal være saa høit: jeg virker for Sandheden – at jeg rigtignok tillige har alle mulige jordiske Fordele deraf – hvo kunde være saa prosaisk at mene, at jeg var saa lav, at det var derfor! O, lad os dog være lidt dumme og prosaiske, og idetmindste see det lidt betænkeligt an.

Men i Staten ►ⓘ vaagervaager] , først skrevet man Politiet over, at »Gifter« ikke udleveres uden stor Forsigtighed – i Aands-Forholdene omgaaes Enhver med Gifter paa den letsindigste og sorgløseste Maade.

Sandeligen det Verden be153høver det var en rigtig dum ►👤Socrates, der var saa uhyre dum, at han ikke turde vove at ►slaae saa høit paa.

ⓘ HvadHvad] , først skrevet et dobbeltkors til Nød den ædleste Natur, der dagligt levede i ►Frygt og Bæven, maaskee turde vove – det bliver dog noget Andet naar det er det Gængse i en Verden af Kløgtige og mistænkelige Personer. Naar en bekjendt redelig Mand finder Noget paa Gaden og siger: jeg skal nok lade det ►fremlyse – ja det er i sin Orden. Men naar det er en af de mistænkelige Personer, der finder Noget og siger: jeg skal nok lade det ►oplyse – saa mener dog Politiet det var bedre, at han udleverede det strax.

Ak, og ►hvo er vel saa god, at han ikke maa omgaaes sig selv som en mistænkelig Person – og den, der ikke gjør det, ja han er just en af de Allermistænkeligste.